De danske skoleelever er utilfredse med skoledagens længde. Det viser en ny dataindsamling som SFI har lavet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Eleverne er blevet spurgt direkte om deres holdning til skoledagens længde. Undersøgelsen viser, at 76 procent af eleverne mener, at skoledagen er lidt for lang eller alt for lang.Det synes jeg er bekymrende – især fordi der også umiddelbart er en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, des mere utilfredse med længden bliver.Jeg synes også det er bekymrende, at både drengene, herunder skilsmissebørnene og børnene med anden etnisk baggrund end dansk, svarer, at de er kede af skoledagens længde. For SF har reformen fra starten været et forsøg på at hjælpe de elever, der traditionelt ikke brød sig om at gå i skole.Det skal vi gøre noget ved.

To voksne i klassen

Allerede da vi lavede reformen fik SF indført muligheden for at veksle skoledagene til kortere dage, hvis der til gengæld var to voksne i klassen.

Den ide flugtede med vores mangeårige ønske om, at der skulle være en lærer og en pædagog eller to lærere på alle dansk og matematiktimer i indskolingen.

Imidlertid syntes vi, at det var en god ide med understøttende undervisning. Det mente Danmarks Lærer forening, elever og forældre også. Timer, hvor der var mere fokus på elevernes trivsel end faglighed. Timer, hvor de elever, der ikke var stærke i de fagfaglige timer, kunne få andre succesoplevelser. Timer, hvor man skulle kunne tage ud og se verden, eller invitere verden indenfor.

Vi startede med at kalde dem aktivitetstimer – afslutningsvist blev det understøttende undervisning.Det er mit indtryk, at der er skoler, hvor det giver værdi til undervisningen. For en uge siden var jeg i Herning på flere skoler, hvor man virkelig havde brugt USU-timerne godt og lavet særlige bevægelsesbånd, læsebånd eller brugte USU-timerne på andre intelligente måder, som eleverne var glade for.Andre steder fungerer det ikke. Alt for mange steder har lærerne og pædagogerne ikke tid til fælles forberedelse. Alt for mange steder udnytter man ikke de mange muligheder for at lægge USU-timerne som bånd, der kan understøtte undervisningen. Og mange steder giver understøttende undervisning måske ikke den samme mening, fordi det pågældende elevgrundlag får mere ud af tid i en SFO.

Skolerne ved hvad der giver meningJeg tror ikke på et enten/eller, selvom mange af partierne står i det ene eller det andet hjørne. Jeg tror på, at skolerne ved, hvad der giver mening hos dem.

Derfor vil jeg give skolerne yderligere mulighed for at gøre dagene kortere ved at veksle den understøttende undervisning (eller noget af den) til timer med to voksne.I indskolingen synes vi, at det giver god mening at bruge pædagogernes mange kompetencer sammen med en lærer. I udskolingen kan det være to lærere, der bedst giver mening. Alt i alt så mener vi, at pædagoger og læreres samarbejde skal styrkes. Jeg tror på, at de i fællesskab kan øge trivslen og styrke fagligheden.

Lynændring af loven

Nu foreslår vi så en lynændring af loven, således at der ikke længere skal ligge en ”særlig grund” til grund for at veksle dagene – hverken i indskoling eller udskoling. Det tror jeg oprigtig talt på vil gøre det lettere for mange skoler at udnytte muligheden for at gøre dagen kortere.Og ja – økonomi er et spørgsmål. Folkeskolereformen er underfinansieret – det så vi gerne ændret, og det har vi også foreslået i vores udkast til finanslovsaftalen.

SF kæmper for de elever, der har det sværest. Vi tror at tovoksen-ordninger er et ligeså godt værktøj til at mindske betydningen af den sociale baggrund som den understøttende undervisning.

Derfor mener jeg, at skolerne selv skal vælge, om de enten vil udnytte de mange muligheder der er for at give eleverne en mere varieret skoledag med understøttende undervisning, eller om de vil gøre dagen kortere og så have flere timer med to voksne.

Den valgmulighed skal lægges frit ud til skolerne hurtigst muligt.