I december 2015 afholdte FN Klimatopmøde (COP21) i Paris, hvor 189 lande skrev under på en bindende klimaaftale. I Danmark står undervisning i bæredygtighed og innovation højt på dagsorden, og efterspørgslen på inspiration til nye fagfaglige og tværfaglige forløb er voksende.

I 9.klasserne på min skole har eleverne i grupper arbejdet med COP15 til og med COP21. Her skulle eleverne redegøre for hver enkelt COP møde; hvilke mål der blev sat og hvilke resultater der blev opnået. På den måde fik eleverne et samlet billede på udviklingen af forhandlingerne over de 6 år.

Konklusion: COP-møderne har skabt opmærksomhed omkring klimaproblematikken, og på den måde har de i høj grad gjort nytte. Men de aftaler, som er blevet indgået, har ikke rigtig gjort en forskel. Selv de bindende mål, som var en del af Kyotoaftalen (aftale fra 1997), har ikke rykket noget. Aftalen blev så fleksibel og let at snige sig udenom, at den reelt set blev en fiasko

Nu kender vi den nye aftale, og det er nærliggende at tænke på om man kunne følge arbejdet med om alle lande efterlever målene der blev sat om at nedbringe CO2 udslippet globalt set, samt holde en temperaturstigning på under 2 grader.

Vi kan følge med på de aktuelle vidensportaler: Undervisningsministeriet EMU, Grønt Flag Grøn Skole, Naturvidenskabernes Hus og NTS-Centret har alle ideer til at få den bæredygtige undervisning på skemaet.

Jeg kan varmt anbefale at man benytter Klimadebatten som en del af vejr og klima undervisningen i geografi.