'Har vi i vores iver efter at lægge afstand til kedeligt 'husmoderarbejde' glemt, at håndværket i udførelsen af basale livsfunktioner som at tilberede et måltid, vaske sit tøj eller reparere sit hus rummer sin egen kvalitet og mulighed for fællesskab?' spørger Ingrid Rasmussen i Bagsmækken i Folkeskolen nummer 17.

Som hjemkundskabslærer i over 20 år har jeg tydeligt mærket, hvordan elevernes hverdagskundskaber og erfaringer med håndværksmæssige områder er blevet dårligere. At skrælle en gulerod. At koge kartofler. At bage et brød. Færdigheder, som kræver træning - og tid! Viden om og håndtering af fødevarer overleveres ikke længere automatisk i hjemmet. Denne viden har ofte været tavs og relateret til det praksisfællesskab, der tidligere var en naturlig del af udførelsen af hjemmets opgaver. For mig at se bliver faget hjemkundskab dermed endnu mere betydningsfuldt.

Når jeg ved forældremøder har fortalt om fagets muligheder og kvaliteter, har forældrene samtykket, men når jeg har stillet forslag om elevernes indtog i køkkenerne, har forældrene været knap så interesserede. Det er lettere og hurtigere at arbejde uden børn, ligesom forældrene helst påtager sig de daglige indkøb alene. Forældrene ser ikke færdighederne i køkkenet og hjemmet som nyttige kundskaber og kompetencer til dannelse og selvforvaltning af det enkelte menneske som forbruger og husholder i forhold til udfordringer i samfund, kultur og i natur. For mig som hjemkundskabslærer er netop disse dannelsesperspektiver en væsentlig begrundelse for faget i dagens folkeskole.

Desværre er hjemkundskab et usynligt fag på mange skoler. Faget har ringe status blandt lærere, skoleledelse og forældre, og det viser sig blandt andet i manglende ressourcer til materialeindkøb, utidssvarende undervisningslokaler og ikke mindst lav prioritering af lærernes efteruddannelsesmuligheder. Derved opgiver flere hjemkundskabslærere deres undervisning i faget, og med flere og flere klasselærere uden liniefagsuddannelse som undervisere er der fare for, at faget bliver et rekreationsfag og madlavningsfag.

Med udgangspunkt i formål og de centrale kundskaber og færdigheder for faget har underviseren god mulighed for at tilrettelægge en undervisning, der involverer eleverne i livsnære områder. De oplever et praktisk fællesskab, hvor alle elever på hvert sit udviklingstrin har muligheder for succesoplevelser. Piger og drenge arbejder sammen, fordeler opgaver og ansvar under lige vilkår.

'Alligevel er der tegn i tiden, som må få de røde lamper til at blinke - af hensyn til ligestillingen og af hensyn til en fornuftig balance mellem arbejdsliv og familieliv'.

Ingrid Rasmussens udtalelser giver mig anledning til at konkludere:

Hjemkundskab er et fag i folkeskolen, hvor eleven kan erhverve færdigheder og kompetencer, som er til nytte og til selvforvaltning for eleven livet igennem. I undervisningen lægges vægt på, at fagets indhold belyses ud fra forskellige synsvinkler og værdinormer og på den måde udfordrer den enkeltes holdninger og opfattelse af sig selv og omverdenen. Hjemkundskab kan være med til at udvikle eleverne til handlekompentente borgere, der kan tage kritisk stilling til, hvordan de vil vælge at leve, nyde og prioritere deres liv.

Hanne Birkum Petersen

pædagogisk administrativ konsulent

Danmarks Lærerhøjskole, Vordingborg