Uskolet

Talentfuld dansk skoleelev kæmper sig til overbevisende sejr i League of Legends i 
matematiktime

Mathias, der sidder dernede bagved, kæmpede sig tirsdag til en overbevisende sejr i computerspillet League of Legends.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleven opnåede resultatet midt i en matematiktime, hvilket gør den talentfulde elevs præstation blot endnu mere imponerende.

»Det er klart, at det er et ekstra stressmoment ud over selve spillets massive udfordringer, at matematiklæreren hele tiden kan risikere at nærme sig og dermed forstyrre koncentrationen«, forklarer en spilekspert. Ifølge ham er danske skoleelever førende på området, hvor lande som Kina, Canada og Finland halter alvorligt efter.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.