Når verdens bedste og danmarkshistoriens ringeste folkeskole nu skal evalueres med dens sammenstød af uforenelig, udelt, middelmådighedsstræbende kollektivisme og differentieret, individuel hensyntagen, er det klart, at evalueringsprocessen må antage okkult karakter, om skolen skal holde skindet på næsen. Det har lektor Peter Dahler-Larsen forstået og redegjort for i Folkeskolen nummer 20. Når evalueringen af de konkret faglige, færdighedsbetonede kundskabsindlæringer har jaget os ud i den yderste skammekrog, kan vi jo forsvare os med, at sådanne evalueringsresultater er uinteressante for vort danske gemyt. I stedet for vil vi vægte evalueringen af nogle blødt udflydende kvalifikationer, som slet ikke kan evalueres, men blot fornemmes. Men vi skal bare evaluere alligevel. For så dukker der nok noget op, som ingen før var sig bevidst. Altså nogle gode skvulp fra en freudiansk underbevidstheds dunkle verden. Med psykoanalytiske besværgelser maner vi de spøgelser frem, der skal forgylde vore fadæser i den kedelige grå verden, hvor vi klarer os så skidt. For som Dahler-Larsen så rigtigt udtrykker: Hvis vi kun tænker på, hvad vi skal i den konkrete verden, hvor evalueringer er mulige, så får vi jo ikke manet de okkulte djævle frem. Og det er jo dem, vi skal bygge vor fremtid på. Men vi må nok hellere kalde uhyrlighederne for 'konstitutive effekter'. Det gør Dahler-Larsen. Og så syner vanviddet mindre vanvittigt.

Vagn Madsen

Brønderslev