Debat

Kan vi tåle et nej i DLF

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er vi i gang med en ny afstemning på et lidt ændret grundlag. I et indlæg i Folkeskolen nummer 13 opfordrede jeg nej-sigerne i hovedstyrelsen til at opstille klare krav, for at der ved en fornyet afstemning kunne bringes et ja i hus. Dette er ikke sket tilstrækkeligt tydeligt.

Den nye nej-kampagne kan føres på en meget nem baggrund, da der ikke er sket større ændringer, hvoraf enkelte er fremkommet ved at ændre lønkroner til forberedelsestid.

Men hvor fører nej'et os hen?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

KTO-forliget (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), og dermed lønsummen, er for længst accepteret. Tilbage står intern ombytning på arbejdstiden. Arbejdsgiverne kan sige, at de har givet sig - et flertal i hovedstyrelsen har accepteret - et nyt nej vil klargøre, at der ikke er fodslag mellem formanden og hovedstyrelsens flertal på den ene side og medlemmernes flertal på den anden side. Det er et problem, der må afklares ved det nært forestående hovedstyrelsesvalg og ikke ved en udsigtsløs konflikt med arbejdsgiverne. Det vil kun slide vort eget sammenhold op.

Derfor stem ja nu og interesser dig for kandidatopstilling og valg af ny hovedstyrelse til efteråret. Løbet er kørt for denne gang - desværre.

Ove Præst

Hammel