Debat

Lydhalløj og personhalløj

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 19/1999 fortæller Birgit Christensen om sit læsepædagogiske ståsted:

I sin fremstilling udtrykker hun, 'at en vis herre på Bornholm ikke har levet forgæves', og derefter nævnes Jørgen Frost og hans arbejde.

Jeg synes, at Birgit Christensen med sin store undervisningserfaring med stor styrke fremfører mange udmærkede synspunkter, men min anledning er alligevel at medvirke til en mere positiv fortolkning af Jørgen Frosts arbejde, idet han for mig at se er en dygtig dansk læseforsker, tidligere initiativrig læsekonsulent på Bornholm - og min gode ven.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

For mig at se virker formuleringen 'en vis herre på Bornholm ikke har levet forgæves' ikke venligt ment. Mit ærinde er derfor også, at jeg vil foreslå, at vi i den danske læsedebat tilstræber, at det må 'dreje sig om bolden, ikke om manden' - så at sige. Sagligt og historisk set får Jørgen Frost enten for megen skyld eller for megen ære for det danske 'lydhalløj', idet han selvsagt ikke har opfundet 'sproglig opmærksomhed'. 'Phonics-traditionen' i England, USA, Norge og Sverige blev bestemt ikke skabt af ham.

Jeg har den opfattelse, at han tidligt har vendt øjne og øren mod forskningen i udlandet, og han har så på sin måde søgt at arbejde for, hvad han nu tror på vil være til gavn for danske børns læsning. Ligesom i øvrigt lektor Erik Håkonsson har rettet sit og vores fokus mod New Zealand og nu gør sig til talsmand for, at vi ser nærmere på landets læsepædagogik for måske at lære af den.

Jeg tror, at Jørgen Frost vil være enig i flere af Birgit Christensens punkter, men dog ikke dem alle. Det er en kendsgerning, at han allerede i 1980 introducerede 'helhedslæsning' som en læsemetode, der skulle arbejde med en vekselvirkning mellem helhed og element og med udgangspunkt i en for barnet meningsfuld helhed. Op i 1990'erne kaldes dette i udlandet 'balanced reading' - et meget moderne slogan!

På et eksplicit og velbeskrevet læseteoretisk grundlag arbejder han stadig for 'en hel læseundervisning med vægt på forståelse, afkodningsfærdighed og læser-engagement'. Han har sandelig ikke levet forgæves, idet han såvel i teori som i praksis har arbejdet for en brobygning mellem 'helhed' og 'element'.

Også i udlandet er brobygningen mellem 'Whole language' og 'Phonics' for længst begyndt. Læs for eksempel www.nap.edu/readingroom/books/reading/

Jørgen Christian Nielsen

Danmarks Pædagogiske Institut

Jeg har den opfattelse, at han tidligt har vendt øjne og øren mod forskningen i udlandet.