Debat

Hooks - kursus Kolding designskole 26. August

Inspireret af en 0.klasses besøg i Odense Zoo skulle der designes "hooks" til ophæng af overtøj.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opgaven var at lave hooks til at bære tøj til ophæng uden for 0.klasses lokale. Inspirationen var en o-klasses tur til Odense zoo.

Der blev givet en ramme bestående af et bestemt størrelse krydsfiner og nogle få udvalgte teknikker (Save på dekupørsav, bore med boremaskine, slibe og male), samt materialerne: lim, sandpapir, dyvler, krydsfiner og masonit til at arbejde med.

Trin 1 - Undersøg hvilke dyr der er i Odense Zoo og udvælg et dyr, som et af børnene kunne have været særligt begejstret for. Jeg valgte kænguruen, da der var flere gymnastikpiger i klassen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Trin 2 - tegn skitser på papir og når endeligt design er valgt overfør på masonit.

Trin 3 - skær prøven i masonit ud på dekupørsav, og brug mock-up’en som skabelon til at tegne af på krydsfineren.

Trin 4 - slib alle skarpe/grove kanter og udskær evt. detaljer. Jeg valgte kun at save en arm og derefter save den igennem på midten, så jeg fik to lidt tyndere arme. Jeg valgte også at fjerne den midterste tredjedel på øredelen så jeg fik skabt to ører.  

Trin 5. Bor hul til dyvler og sæt fast ved hjælp af lim og evt. hammer. Jeg valgte at bore helt igennem armen og et stykke ned i kroppen for at sikre ordentligt fæste i de lidt tynde arme.

Trin 6 Slib efter igen. (Dette var nødvendigt for at fjerne synlige spor fra mine dyvler)

Trin 7 Mal den færdige hook.