Debat Leder
0   118

Mavelanding

»Ny teknisk fiasko for de nationale test« hed dagens sidste nyhedsoverskrift på folkeskolen.dk tirsdag den 17. marts klokken 16.57! Det gik galt igen-igen!

Artiklen fortsætter under banneret

Testprojektet blev udskudt på grund af problemer første gang i oktober 2005. Opstarten havde været forceret og sjusket, der var afsat for få penge, og udbudsrunden måtte gå om.

Maj 2007 skulle de første rigtige test så endelig i luften. Teknisk var der mange problemer, der gik over en måned, før lærere og elever fik tilbagemeldinger, og senere samme år fortalte forskere, at læsetestene testede alt muligt andet end læsning!

Januar 2008 udsatte Haarder igen hele skidtet og gjorde året til et »øve- og prøveår«. Men det var ikke nok. Endnu en gang måtte alt udsættes, og 2009 blev udnævnt til »pilotår«. Noget skulle man jo kalde skandalen.

I sidste uge gik testpiloter så i luften igen. Det blev en hård start og en kluntet mavelanding, hvor lærerne for rundt og legede it-supportere, hvor elever igen og igen blev smidt af nettet, når de forsøgte at svare på spørgsmål, og hvor klasser gik forgæves, fordi teknikken ikke virkede. Og mens den ansvarlige minister står på hovedet for at bagatellisere problemerne, hopper man på tungen i Skolestyrelsen og forsøger at styre flikflak-flyene, mens testfirmaet Cowi foretager magiske strygninger og forsøger at levere varen. Men salgsdatoen er overskredet, tiden går, og pengene fosser ud af statskassen.

Tænk sig alle de pædagogiske test, der kunne være udviklet for de mange millioner kroner, der er hældt i projektet. Tænk, hvis energien var blevet brugt på at udvikle evalueringsformer. Tænk, hvis lærerne fik fred til at koncentrere sig om at levere god undervisning.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks