I Folkeskolen nummer 17 reagerer John Aasted Halse på et læserbrev af undertegnede i nummer 16. Han mener, at jeg har læst artikelsamlingen 'Urolige børn' med det eneste formål at kunne harcelere over en række forfattere, der mener noget andet end jeg. Det er selvfølgelig også et synspunkt! Derudover bliver jeg opfordret til, inden studietiden er ovre, at lære at læse indenad - det har jeg absolut intet ønske om. Det er heldigvis de fleste bøger, der kan tåle at blive læst højt og diskuteret! Læser man bøger om børn og undervisning uden at vurdere og diskutere deres pædagogiske relevans, er det vel temmelig meningsløs læsning.

Hvori mit citatfusk består, er mig en gåde. John Aasted Halse har i artikelsamlingen skrevet (jeg citerer): 'Børn er dobbeltsocialiserede, påvirkes, dannes og opdrages i mindst to forskellige miljøer. I et sådant lys er skolen ikke længere et supplement til hjemmet, men i vidt omfang en erstatning'. 'Er forældrene allerede abdiceret fra opgaven?' Er det forkert at konkludere, at afsnit som dette rummer dyb selvmodsigelse?

Er det tegn på 'manglende helhedslæsning', når jeg mener, det er en grundlæggende mangel, at begrebet 'uro' ikke er defineret i en artikel om 'urolige børn'?

John Aasted Halse valgte ikke at gå ind i en egentlig afvisning af mine synspunkter; i stedet gik han til 'modangreb' på det personlige plan, hvilket må siges at være temmelig irrelevant for hele problematikken.

Christina Hertz

Kokkedal