I december sidste år og januar i år var Hellebækskolen ramt af en influenzaepidemi og andre sygdomme, hvor op til 13 lærere var syge ad gangen. Det kunne skolens syv tilknyttede vikarer ikke dække.

Derfor blev der indkaldt til et krisemøde i MED-udvalget, hvor skolens ledelse fremlagde en række forslag til tiltag, der blev vedtaget. Blandt andet skal alle medarbejdere have et brev hver måned, hvor de kan se, hvor mange dage, de har været væk på grund af sygdom.

"Hvis man er syg, så er man syg. Det kan en oversigt over sygefravær ikke ændre på. Men vi er gået med til det, fordi det er en gratis omgang for os. Så lad os se, om det virker. Jeg tror, der skal mere til. For eksempel en lokal arbejdstidsaftale", siger Merete Svalgaard Knuhtsen, der er tillidsrepræsentant på Hellebækskolen.

Lærerne på Hellebækskolen underviser i snit 866 timer om året, oplyser hun.

"Det kræver, at man er ordentlig rask, inden man går på arbejde. Før reformen kunne det lade sig gøre at arbejde på trods af sygdom, fordi man kunne klare noget af forberedelsen derhjemme, selv om man havde ondt i halsen. Men det kan vi ikke mere".

Telefonsygemelding kl. 6.45

Før kunne en sygemelding klares med en besked på en telefonsvarer. Nu skal lærerne ringe og sygemelde sig til den nærmeste leder.

"Der har været lidt kritik af, at man skal ringe kl. 6.45, og det kan da ikke afvises, at der er nogle af mine kolleger, der opfatter det som en kontrolforanstaltning", siger hun.

Hun oplyser, at der på skolen gennem længere tid har været fokus på den del af medarbejdernes fravær, der handler om selve undervisningen, hvor der er brug for vikardækning.

"Skolen har blandt andet åbnet op for den mulighed, at vi kan komme og undervise i nogle timer, hvis vi har et sygt barn derhjemme, og så tage hjem igen bagefter".

Der er ikke tegn på, at det høje sygefravær i december og januar skyldes stress.

"Nej, der er ikke flere langtidssyge med stress, end der har været i tidligere år. Der blev lavet en måling af det sociale kapital her på stedet i 2013, hvor vi lå over gennemsnittet. Men siden har der været lockout og reform. Det har været en svær periode med en masse følelser, der ikke bare forsvinder. Det handler også om tillid til hinanden. Det er min fornemmelse, at kommunen lytter, når vi taler om en lokal arbejdstidsaftale, men der sker ikke rigtig noget".

Inden epidemien havde skolen ifølge Merete Svalgaard Knuhtsen den laveste fraværsprocent i kommunen for skoleområdet og endda lavere end sidste år ved samme tid.

"Jeg tror, at tiltagene er lavet for at komme skolebestyrelsens bekymringer om sygefravær i møde", siger Merete Svalgaard Knuhtsen, der selv sidder i skolebestyrelsen.

Omsorg

Skoleleder Karl Sinding fortæller, at de nye tiltag er lavet for at vise omsorg for medarbejderne.

"Hvis man er syg, så skal man selvfølgelig blive hjemme. Det er også op til medarbejderne, om de vil fortælle, hvad de fejler, når de ringer og sygemelder sig. Men jeg tror, at de nye tiltag vil give os en tættere kontakt og bedre føling med medarbejderne", siger han.

Han oplyser også, at ledelsen skal tage kontakt til den sygemeldte, når han eller hun kommer tilbage på arbejde. Der er desuden sket en opstramning i forhold til omsorgssamtaler, som medarbejderne bliver indkaldt til, hvis de har været syge i ti dage. Det er en skærpelse i forhold til Helsingør Kommunes retningslinjer. Der skal også mere klarhed over den fravær, der ikke skylds sygdom, så det kan blive nemmere for skolens ledelse at langtidsplanlægge.

"Der er en fælles interesse i forhold til et fælles problem, som vi løser i MED-udvalget, hvor alle medarbejdergrupper er repræsenteret. Det gode samarbejde er med til at skabe et godt arbejdsmiljø for alle", siger Karl Sinding.

Medarbejderne får det første brev med en oversigt over deres sygefravær i løbet af april.