Den alvise John Hattie har i sin samling af forskningsresultater fundet belæg for, at der ikke er nogen forskning, som viser, at en reduktion af klassestørrelsen har ført til bedre resultater eller bedre indlæring. Det må da vist høre med til en sådan konstatering, at den bør ledsages af oplysninger om, fra hvilke klassestørrelser, der bliver reduceret fra og til og hvilken form for undervisning, der er tale om, for at forskningsresultatet er gældende. Man må da vist selv uden noget forskningsgrundlag kunne gå ud fra, at resultatet af en lærers lærerstyrede klasseundervisning forbedres, hvis klassestørrelsen reduceres fra 40-50 elever til o, 15-20. Hvis Hattie ikke kan bekræfte dette, kunne det tænkes, at han forudsætter, at den lærerstyrede klasseundervisning helt er opgivet og erstattet af udelukkende eller overvejende tidsfordrivende og fagudvandede gruppearbejder, hvor klassestørrelsen selvfølgelig slet ikke eller overvejende ikke betyder noget.

Og så vil Hattie vide, at det at gruppere elever efter, hvor dygtige de er, nok gør arbejdet enklere for lærerne, men undersøgelser skulle altså også vise, at sådanne grupperinger efter elevernes evner ikke har nogen positiv effekt på elevernes resultater. Det betyder altså, at der if. Hattie ikke opnås nogen forbedring af skoleresultaterne ved at niveaudele eleverne, eller for den sags skyld ved at indføre den elevdelte skole, som erfaringerne uden brug af nogen form for forskning i rigt mål har vist, virkeligt engang resulterede i høje skoleresultater.

Nu må det vel forholde sig sådan, at bogligt dygtige elever, der sidder i en ekstremt opblandet elevforsamling med alle deraf følgende forstyrrelser af undervisningen og med den lediggang i undervisningen, som netop finder sted for de dygtige i sådanne klasser, må formodes at ende med at opnå høje karakterer på grundlag af det lavere faglige niveau, som undervisningen i sådanne klasser nødvendigvis må befinde sig på. Og så må det vel også forholde sig således, at de dygtige elever, der måtte opnå at sidde i en elevdelt klasse (realskoleklasse) vil blive undervist på et fagligt højere niveau, end de ville blive, hvis de sad i en elevsammenrodet udelt klasse. Og når dygtige elever på den måde kan blive undervist på et højere niveau i en elevdelt klasse, så betyder det selvfølgelig, at indlæringen sker – eller kan ske – på et fagligt vanskeligere niveau i en elevdelt klasse end i en elevudelt klasse, hvorved de dygtige elever måske ikke opnår så høje karakterer, som de ville opnå i en elevudelt klasse.

Og så er det klart, at resultaterne målt i karakterer for dygtige elever i en udelt klasse nemt kan ende med at være højere, end de samme elever vil opnå i en elevdelt klasse. Og så har Hattie ret. Så vil man kunne hævde, at resultaterne vil se bedre ud for dygtige elever, der skal spilde deres tid i en udelt klasse, end hvis de vil være i en elevdelt klasse. Men resultatet bliver også, at de dygtige elever får en faglig grundigere og mere dybtgående uddannelse i en elevdelt klasse, end de får i en elevudelt klasse. Det vil bare ikke blive registreret.