Lærerne sagde nej til en udhuling af forberedelsestiden, men der er ingen vej tilbage til gamle dage, vurderer arbejdsmarkedsforskeren Dorthe Pedersen, Handelshøjskolen i København.

Arbejdsgiverne har meldt ud, at den nye arbejdstidsaftale er kommet for at blive. DLF-forhandlernes chance ligger i at få 'arbejdsgiveren rykket på nogle principper'.

'Anni Herfort vil nok gå efter at få nogle principper ind, som henstiller til de lokale parter, at sådan og sådan gør man det med arbejdstiden. Måske kan hun også få en eller anden bundliniesikring af at 'hertil og ikke længere', siger Dorthe Pedersen.

'Herudover tror jeg, at både arbejdsgiverne og Lærerforeningens forhandlere vil gøre meget for at redde det samlede forhandlingsresultat. Det handler derfor om at give indrømmelser til oppositionen på det med forberedelsestiden - for at få et større flertal bag ved aftalen og derved en opbakning bag den ånd, der ligger i den'.

DLF-forhandlerne har gode kort på hånden, mener Dorthe Pedersen.

'Anni Herforts opgave er lettere end sygeplejerskernes, for hun har pengene. Det er ikke det, der skal laves ballade om. Det er mere at få rykket arbejdsgiveren på nogle principper, og det skulle være lidt nemmere end at gå ind og kræve et tocifret millionbeløb oveni, som Jette Søe skal'.

Lærerne kom godt fra start

Lærerne kom godt for start, siger Dorthe Pedersen.

'I fordelingskampen i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) fik lærerne næsten, hvad de realistisk pegede på. Det er meget sjældent, at en fagforening er kommet så tæt på et beløb, de gerne ville have ud af den samlede pulje. Arbejdsgiverne har sagt: Vi vil satse på lærerne, vi vil godt betale for, at de kommer over på en ny løn og arbejdstid'.

'Derfor har lærerne fået en kollektiv løngaranti og en overgangsydelse i forbindelse med ny løn, der ser meget pæn ud. Det er lang tid siden, lærerne har fået så stor en lønforhøjelse'.

Når lærerne alligevel stemte nej, skyldes det, at 'nej-folkene vil have livrem og seler'.

'Nej-folkene vil ikke give køb på hævdvundne rettigheder, og de vil have detaljerede centrale overenskomster, der sætter normer for, hvordan tingene skal være. De vil kunne tage en faglig voldgift og vinde den'.

Det er en konflikt, der grundlæggende præger det offentlige arbejdsmarked i de her år.

'Og det bliver også fremtidens stridstema: Hvor meget skal være centralt fastsat, og hvor meget lokalt. Tror vi på, at vi kan gå ud og vinde kampen i de 275 kommuner? Eller tør vi ikke? Vil vi hellere kunne tage paragraf 5, stykke 2, op af lommen?'

'Derfor vil der komme flere og flere konflikter. Arbejdsgiverne vil blive ved med at presse på med krav om færre og færre centrale regler, mere og mere lokal fleksibilitet. Det er kun starten, vi har set endnu', siger Dorthe Pedersen.