DLF's hovedstyrelse
0   190

Handleplan om rummelighed

Diskussionen om skolens rummelighed fylder meget. På lærerværelser og skolekontorer. I DLF - lokalt og centralt.

På hovedstyrelsens møde i juni nedsatte man en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en handleplan om rummelighed. Citatet ovenfor er hentet fra denne plan, som blev afleveret til hovedstyrelsen i sidste uge. Arbejdsgruppen har kortlagt det, der foregår i foreningens lokalkredse, på skoler og i kommuner. Det er dette arbejde, der skal støttes og videreudvikles, samtidig med at DLF centralt følger op over for undervisningsministeren, KL og Skolelederne.

Artiklen fortsætter under banneret

Planen peger på erfaringsudveksling mellem kredsene. Der er materialer til gennemførelse af lokale spørgeskemaundersøgelser, opregninger af, hvad der kan og skal gøres på skoleniveau i forhold til prioritering af resurser, og fælles afklaring mellem ledelse, lærere og børnehaveklasseledere. Der peges på underretningspligten, handleplaner over for uro og meget mere.

Hovedprincipperne er, at alle elever skal have den undervisning, de har brug for. Og at de vanskeligheder, der uvægerligt opstår i arbejdet, ikke må privatiseres hos den enkelte lærer, men skal gøres til et professionelt, fælles anliggende.

Udvalgets handleplan blev positivt modtaget, og arbejdet vil blive konkretiseret på møder for alle tillidsrepræsentanter i januar.

Og det bliver ikke ved det.

»Vi skal selvfølgelig deltage aktivt på centralt hold. Og så skal vi følge op, så vi efter en periode kan spørge hver enkelt tillidsrepræsentant, om der er sket forbedringer på de enkelte skoler«, sagde Anders Bondo Christensen.

»Skolen skal være rummelig og alsidig. Ikke ved at tolerere alt, men ved at tilbyde kvalificeret undervisning til alle børn«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ