Kommunale besparelser truer lærernes arbejdstid

Nedlæggelse af lærerstillinger, minimumstimetal og en arbejdstidsaftale, der er truet. Konsekvenserne af nedskæringer i de kommunale budgetter har sat sine spor

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der vil være nedskæringer på folkeskolen i 44 ud af 98 kommuner til næste år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening. I Halsnæs Kommune skal man spare 15 millioner kroner på årsværk i skolebudgettet. Besparelserne finder kommunen blandt andet ved at nedlægge 35-38 stillinger på kommunens otte folkeskoler.

»Det er en meget kraftig nedskæring. Nu kæmper vi i øjeblikket for at undgå fyringer, så vi kan nøjes med naturlig afgang«, siger Henrik Lakner, formand for Halsnæskredsen i Nordsjælland. Men han understreger samtidig, at det er vigtigt, at kommunens ældre lærere ikke føler sig presset til at lade sig pensionere før tid. Han beskriver forhandlingerne med kommunen om nedlæggelse af stillingerne som anstændige.

Besparelserne rammer også kommunens skoler på andre områder. Byrådet har besluttet, at 4.-9. klasses timetal går fra vejledende timetal til minimumstimetal, og den gennemsnitlige klassekvotient stiger fra 20,3 til 21,3.

»Det belaster lærernes muligheder for at leve op til folkeskolens mål«, siger Henrik Lakner.

Lærernes undervisningsandel forhøjes også som konsekvens af besparelser på skoleområdet.

Lærerne tvinges til at arbejde gratis

»Vi er jo i gang med at forhandle om en ny arbejdstidsaftale, og der kan vi nu mærke, at vi bliver meget presset som konsekvens af besparelserne«, siger kredsformanden.

I den centrale aftale om den lokale arbejdstidsaftale, som blev vedtaget i forbindelse med den sidste overenskomst, defineres undervisningsopgaven i folkeskolen både som undervisningen og som opgaver i tilknytning til undervisningen. Aftalen bygger på, at lærerne mere selv skal råde over denne tid.

Presset føler kredsen ved, at kommunen ønsker at skære ned på opgaver i tilknytning til undervisningen, hvor lærerne mener, at der i stedet bør spares på resursen til andre opgaver.

»Det er jo meningen med aftalen, at lærerne og teamene selv skal tage ansvar for opgaver i tilknytning til undervisningen. Det vil sige, at hvis man skærer på dem, så beder man lærerne om at sænke serviceniveauet. Men så vil prioriteringen blive vanskeligere, og mange lærere vil blive presset til at arbejde gratis, fordi de stadig vil leve op til deres ansvar som lærer«, siger Henrik Lakner.

Han forklarer, at hvis man derimod sparer på andre opgaver, så vil det indgå i en samlet vurdering af, hvad kommunen har råd til.

»Så er det byrådet, der tager ansvaret, men hvis man sparer på opgaver i tilknytning til undervisning, så tvinger man lærerne til at tage ansvaret for besparelsen«, siger han.

Kredsformanden mener, at det i forvejen er problematisk, at man nedsætter elevernes timetal, fordi der så bliver generelt mindre tid til opgaver i tilknytning til undervisning. Den enkelte lærer skal undervise flere klasser for den samme resurse, men byrden af forældresamarbejde vil være det samme.

»Vi vil gerne kigge på resursefordelingen i forbindelse med en arbejdstidsaftale, men vi er bestemt ikke interesserede i at ændre på forholdet mellem opgaver til undervisningen«, siger han.

Henrik Lakner vurderer derfor, at besparelserne gør det vanskeligere at indgå en lokal arbejdstidsaftale.