Skole og Samfund vil fastholde elevplanerne i deres nuværende form. Det er et kæmpe mysterium for mig. I Århus har vi eksempler på lærere, som skal stå for 200-300 elevplaner om året. Jeg kan kun gå ud fra, at vi har et fælles mål: At eleverne får mest muligt ud af deres skolegang, og at lærerne derfor har de bedste rammer til at udføre deres hverv.

En elevplan kan være et vigtigt redskab i forhold til flere elever, både den fagligt svage og den socialt udsatte, men også den superstærke og den overfladiske. Lærerne har altid brugt skriftlig dokumentation til at dokumentere en udvikling, men den har altid været rettet mod den enkelte elev. Lærerne har med deres professionelle baggrund i hvert tilfælde vurderet, hvilken indsats der skulle iværksættes, og har i samarbejde med forældrene fundet frem til eventuelle særlige tiltag.

Faktum er, at der med den nuværende bekendtgørelse bruges så meget tid på skriftlighed, at noget af det meget vigtige samarbejde med forældrene reduceres til envejskommunikation.

Elevplaner har kun værdi, hvis de følges op af en samtale, og her er to gange om året ikke nok. Hvis lærerne ikke kan prioritere, og alle skal have det »samme«, vil de, der virkelig har behovet, blive taberne.

Skole og Samfund må lukke øjnene op og indse, at elevplaner i deres nuværende form ikke understøtter det fælles mål, nemlig at eleverne får mest muligt ud af deres skolegang. Skolerne og lærerne skal have frihed til at gøre det, de er bedst til, nemlig at undervise og professionelt evaluere udbyttet af denne undervisning.