OK 99 - vejen til en bedre arbejdsdag

Vi stemmer om lærernes arbejdsforhold og løn - ikke om de kommunale budgetter

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kort før påske læste jeg et debatindlæg i dagbladet Politiken, hvor en lærer annoncerede en protestafstemning ved Overenskomst 99. Et nej skulle vise Folketinget, Kommunernes Landsforening og kommunerne, at lærerne er trætte af fortidens og nutidens politikersynder, der ifølge læreren dækker alt fra seminarielukninger, styrelseslov, folkeskolelov og den gamle arbejdstidsaftale. Jeg kan være meget enig med den pågældende lærer i, at folkeskolen og lærerne godt kunne bruge en bedre opbakning fra arbejdsgiverne. Men jeg finder det til gengæld meget risikabelt, hvis man af den grund vælger at stemme nej til en overenskomst.

At bruge en overenskomst til en protestaktion mod noget helt andet vil for det første bringe medlemmerne og foreningen i en situation, som kun kan bringe omkostninger og ingen løsninger, og for det andet tror jeg ikke, det vil give respekt og sympati hos omverdenen. Befolkningen har vel en berettiget forventning om, at lærere kender demokratiets spilleregler og derfor søger indflydelse de rigtige steder. Et nej som protest mod hærværk mod lærerne, som læreren kalder det, vil med rette kunne opleves som en kamp mod vejrmøller. Folketingets behandling af skolen kan man vurdere ved folketingsvalg eller præge gennem politisk påvirkning. Manglende kommunal personalepleje eller ressourcetildeling kan man bedømme ved kommunalvalget eller påvirke gennem kredsen og ved et lokalpolitisk engagement. Et nej, der ikke bygger på selve indholdet i overenskomsten, er at spille hasard med den danske aftalemodel, der giver fagforeningerne en unik indflydelse på medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår. Og en protestaktion, der handler om noget helt andet end overenskomsten, vil gøre det meget svært at håndtere forhandlingerne i Forligsinstitutionen og situationen efter en konflikt, da man jo ikke har nogen som helst muligheder for hverken at sikre det kommunale serviceniveau eller løse andre af 'hærværksproblemerne' ved en overenskomstforhandling.

Det er selvfølgelig til gengæld helt legitimt at stemme nej, hvis man synes, at overenskomsten ikke er god nok. Men det hører for mig at se med til vurderingen, om man tror, at det vil være muligt at få noget bedre i Forligsinstitutionen og gennem en konflikt. Man skal være indstillet på, at forbedringer på et område alt andet lige vil give forringelser på et andet. Det ligger i selve aftalesystemets natur, at man ikke får flere penge ved et nej - så ville alle jo satse på at lande i Forligsinstitutionen. Det mest almindelige er, at man fordeler de samme midler - bare på en anden måde. Forudsat vi kan fastholde de tilforhandlede midler, vil en mulighed så være, at vi køber tid for løndelen. Det forudsætter, at arbejdsgiverne vil gå med til det. Og det var de altså kategorisk afvisende over for under forhandlingerne, hvor de kun yderst nødtvunget gik med til klasselærerakkorden og de 125 timer til udvikling og samarbejde, fordi jeg gjorde det klart, at ellers ville jeg forlade forhandlingsbordet. Vi har altså allerede presset arbejdsgiverne ud på den anden side af det, de var indstillede på.

Jeg anbefaler dig at gøre som mig - at stemme ja. Det gør jeg, fordi den nye arbejdstidsaftale passer bedre til folkeskolens virkelighed. Den giver kredsene et redskab til at fastholde kommunen på sammenhængen mellem mål og midler. Den sikrer den nødvendige tid til en fornuftig opgaveløsning. Den understøtter det professionelle råderum. Og den styrker udviklingen og samarbejdet. Den nye arbejdstidsaftale vil derfor give lærere og børnehaveklasseledere en arbejdsdag, som langt de fleste vil opleve som bedre end i dag. Jeg anbefaler et ja, fordi vi kommer på ny løn på nogle vilkår, der harmonerer med skolens arbejdsformer, og som samtidig sikrer nogle flotte lønstigninger. Og jeg anbefaler et ja, fordi vi har fået et fornuftigt KTO- forlig (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), der sikrer alle pæne lønstigninger, ekstra feriefridage og forbedrede vilkår ved barsel og omsorg.

Men uanset hvordan din vurdering falder ud, vil jeg varmt opfordre dig til at gøre brug af din stemmeret. Det er vigtigt, at vi får et samlet billede af, hvordan medlemmerne bedømmer resultatet.