I fremtiden coacher lærerne eleverne og skræddersyr undervisningsforløb til individer. Skoler specialiserer sig og brander sig, og forældre kan vælge præcis den skole, som passer til netop deres barn. Samfundet bygger på individualisme. Sådan ser fremtiden ud, mener mange af de nordiske lærere, som var samlet til Nordiske Lærerorganisationers Samråds sommerkursus.

På kursets første dag præsenterer fremtidsforsker Anne-Marie Dahl megatrends, som peger på, at vi er ved at bevæge os fra et informationssamfund til et følelsessamfund. Fremtiden kommer til at byde på flere følelser og mere individualisering. »Livet skal føles godt for mig hele tiden«, kunne være et mantra i en fremtid, hvor det er væsentligt at kunne administrere sin egen tid, være kreativ og innovativ, søge ny viden og kaste den væk igen og hele tiden være i stand til at arbejde sammen i nye team og skabe nye relationer.

Ud fra de præsenterede megatrends og modtendenser skitserer Anne-Marie Dahl fire forskellige scenarier om fremtidens samfund. Et samfund, der bygger på selvoptimering, ét der bygger på selvskabelse, ét der bygger på fornuftsfællesskaber, og ét der bygger på værdifællesskaber. Med udgangspunkt i et af de fire fremtidsscenarier skal kursusdeltagerne diskutere, hvordan skolen ser ud, hvad lærerens rolle er, og hvordan vi ruster børnene til at leve i de enkelte samfund. »Undgå holdningsmæssige blokeringer«, lød opfordringen fra Anne-Marie Dahl, inden grupperne gik i gang med diskussionerne.

Men det er lettere sagt end gjort at holde egne holdninger og forestillinger om fremtidens samfund ude af diskussionen, erfarer flere af grupperne.

Tror ét, men håber noget andet

»Det er en god øvelse at diskutere konsekvenserne af nogle præmisser, som man ikke selv har sat op. Men det kan være svært ikke at lægge egne ønsker, håb og drømme ind i diskussionen«, mener Susanne Rindom, tillidsrepræsentant på Nygård Skole i Helsingør.

På sommerkurset diskuterede cirka 100 lærere fordelt i 17 grupper, men øvelsen kan også være relevant i mindre sammenhænge, mener Susanne Rindom. For eksempel på lærerværelset eller sammen med eleverne i klassen.

»Man bliver klogere på den virkelighed, vi lever i nu. Man kan bruge øvelsen til at blive mere klar over, hvad vi har, hvad vi vil, og hvor vi gerne vil hen«, siger hun.

I plenum efter gruppediskussionerne tager kursusdeltagerne stilling til, hvilke af de fire fremtidssamfund de mener ligner nutidens samfund, hvilket de tror, vi bevæger os imod, og hvilket de håber på.

Forskellen mellem, hvad lærerne tror og håber om fremtidens samfund, er tydelig. De fleste tror, fremtidens samfund bygger på individualisme, mens flest håber, det kommer til at bygge på fællesskaber.

»Det, der slog mig mest ved øvelsen, var, at vi er ved at slippe fællesskaberne. Det blev tydeligt for mig, at det er det, jeg tror er gået galt«, siger Susanne Rindom.

»Uddannelse og profession i en foranderlig tid« var temaet for Nordiske Lærerorganisationers Samråds sommerkursus i Svendborg i juni. Hver morgen blev indledt med morgensang på et af de nordiske sprog, hvor den finske delegationsleder, Anders Rusk, spillede for. Nordiske lærere og pædagoger diskuterede fremtidsscenarier, integration, global udviklingspolitik, professionsstatus, religioners voksende indflydelse, og hvordan man opnår gode Pisa-resultater. Der blev også tid til udflugter i det sydfynske, og repræsentanterne fra de forskellige lande underholdt hinanden med det typiske for deres land til den nordiske aften