Skibsværftet. Havregrynsfabrikken. En række mindre fabrikker. I slutningen af 1980'erne lukkede den ene virksomhed efter den anden i Nakskov og fik arbejdsløsheden til at brede sig ud over Vestlolland. De i forvejen lave huspriser faldt og tiltrak sociale klienter langvejs fra.

Igen og igen råbte politikerne på hjælp til den flade ø. Det gør de ikke længere.

»På et tidspunkt besluttede vi at holde op med at sige, at det var synd for os, for ingen gad blive ved med at høre på det«, fortalte kommunens kommunikationsrådgiver, Kenneth Prehn, i sidste uge på et seminar om lærerne og skolen i medierne.

Seminaret blev afholdt i anledning af fagbladet Folkeskolens 125-års-jubilæum. Bladets redaktion havde inviteret DLF's kredsformænd og hovedstyrelsen for at diskutere, hvordan 70.000 lærere, skoleledere og studerende kan blive ambassadører for skolen.

Lærerne skal bringe sig ud af den negative spiral, de er havnet i efter 20-25 år med nedskæringer, mente Kenneth Prehn.

»Folkeskolen er væsentlig bedre end sit rygte, men med stor hjælp fra Danmarks Lærerforening er det lykkedes at sætte den i miskredit, fordi DLF har haft for travlt med at fokusere på det negative. Jammer over manglende resurser udløser foragt, og selv om I har ret, slår folk ørerne fra«, sagde Kenneth Prehn til de 105 deltagere.

»Plan B« viser vej

I stedet ligger der et stort potentiale i, at lærere bringer deres faglighed i fokus.

»Jeg har én pointe, og den er ganske enkel: Lærere skal i medierne vise, at de er professionelle, ved så konkret som muligt at fortælle, hvad lærerprofessionen har at byde på af kvalitetsarbejde og pædagogisk ekspertise«, sagde Folkeskolens chefredaktør Thorkild Thejsen.

Et realityshow som TV 2's »Plan B« udløser respekt, uddybede Kenneth Prehn.

»Her så vi, at det kan lade sig gøre at bringe elever med indlæringsvanskeligheder højere op. Dét gør indtryk. Fortæl, at det også lykkes med god undervisning på jeres skole. Det er altid rart at høre engagerede mennesker tale om det, de kan«, sagde Kenneth Prehn.

Medierne bliver ofte skudt i skoene, at nok er de glade for et kongeligt bryllup, men skilsmissen er bedre. Det kan dog lade sig gøre at få journalister med på noget mere konstruktivt.

»I den engelske udgave af »Plan B« var højdepunktet, at det gik helt skævt for læreren, så en bøs skoleleder måtte tage over. Vi ville hellere vise noget, der virker, for der er mere end drama nok i den triste fremtid, der lurer for elever med indlæringsvanskeligheder, hvis de ikke får den rette hjælp«, fortalte Hans Henrik Knoop, der var den pædagogiske ekspert bag danske »Plan B«. Til daglig er han forskningsdirektør på Universe Research Lab i Sønderborg.

Journalist Dorrit Saitz overtog skolestoffet i Politiken for et halvt år siden og har allerede oplevet et mylder af »Plan B«-lignende initiativer. Det gælder bare om at få dem frem i lyset.

»Det er altid spændende, når udviklingsprojekter for alvor gør noget ved problemerne. Men når en skole sørger for, at eleverne bevæger sig hver dag, og det fører til mere ro i timerne, hvorfor gør alle skoler så ikke det samme? Hvorfor går det så langsomt? Selvfølgelig skal skolerne have frihed til at gøre tingene på deres egen måde, men man kan godt spørge, om folkeskolen ikke er en lærende organisation, når skolerne ikke drager nytte af hinandens erfaringer«, sagde Dorrit Saitz.

Hun har mødt mange engagerede lærere, men oplever ofte, at de møder stor skepsis mod deres projekter i DLF. For eksempel når lærere brænder for særlige tilbud til intelligente elever.

»Jeg frygter, at engagerede lærere rammer panden mod betonen. Tænk, hvis de ikke bare kunne sætte spor på deres egne skoler, men kunne påvirke folkeskolen i sin helhed. Hvis lærerne skal forandre folkeskolens omdømme, skal de fortælle de gode historier. Men så længe der er tale om enkelthistorier og særlige undtagelser, rokker det ikke ved den samlede anklage om, at folkeskolen er gået i stå«.

Ros og ris til Bondo

Det er vigtigt, at DLF og lærerne lytter til kritik, argumenterede Thorkild Thejsen.

»Hvis man ikke kan lytte, kan man heller ikke argumentere, så andre vil lytte. Derfor er det afgørende vigtigt, at man ikke blot har argumenterne i orden, men at man også kan tage afsæt i andres spørgsmål, ønsker og kritik. Ellers sætter andre dagsordenen«, sagde chefredaktøren.

Lærerne er på vej i den rigtige retning, understregede Kenneth Prehn fra Lolland Kommune og uddelte store roser til DLF's formand, Anders Bondo Christensen.

»I har en førstemand, som er god til at kommunikere, og det er den første forudsætning for, at lærerne kan få et andet image. Han kigger ind i kameraet, når han bliver interviewet, og bruger sin faglighed som lærer til at fortælle om skolen. Prøv at lure af, hvordan Anders Bondo gør«, opfordrede kommunikationsrådgiveren.

Ingen roser vokser ind i himlen. I hvert fald kunne Dorrit Saitz fra Politiken ikke lade være med at drille.

»Jeg har lige læst det store interview med jeres formand i Folkeskolens fremtidsnummer. Han er glad i 2025, for krisen er overstået. Det er lykkedes at bevare folkeskolen, som den så ud, før Pisa-rapporterne kom, og de væmmelige politikere begyndte at blande sig. Forældrene er endda holdt op med at brokke sig. Det eneste nye er, at bygningerne er blevet renoveret endnu mere end i dag, og at der er indført madordninger på alle skoler«.

Journalisten havde svært ved at forestille sig billedet overført til sin egen verden i 2025.

»Så skulle alle gratisaviser være væk, internettet lukket ned, og masser af mennesker ville igen købe Politiken. Hvis folkeskolen var en privat virksomhed, ville det så være en succes at producere nøjagtig det samme produkt om 17 år? Jeg behøver vist ikke svare«, sagde Dorrit Saitz, der vekslede mellem to hatte - en mørk og en lys stråhat - alt efter om hun talte som journalist eller som mor.

Alle skal sejre

Lærere står sig bedre, hvis de tænker det olympiske ideal om, at alle vinder alene ved at deltage, ind i deres undervisning, foreslog Hans Henrik Knoop.

»Eleverne elsker konkurrencer, og de må gerne konkurrere om karaktererne, bare der også er andre succeskriterier. Den pædagogiske udfordring er, at deres lyst til at lære overlever mødet med læreren. Ellers får børnene en uinspireret hverdag, de lærer langsommere, glemmer hurtigere, bliver mindre kreative og ansvarlige og får mindre lyst til at uddanne sig. Vi skal styrke debatten om folkeskolen ved at gøre de nuancerede historier om, hvordan børn lærer, interessante«, sagde Hans Henrik Knoop.

»Hvis man ikke kan lytte, kan man heller ikke argumentere, så andre vil lytte. Derfor er det afgørende vigtigt, at man ikke blot har argumenterne i orden, men at man også kan tage afsæt i andres spørgsmål, ønsker og kritik« Thorkild Thejsen