Debat
Er regeringen i konflikt med Grundloven?
Regeringen siger den går meget op i ret og pligt, men hvad er ret og hvad er pligt når det drejer som elevernes tilstedeværelse i den kommende heldagsskole?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jævnfør Grundloven fra 1953 har eleverne både ret og pligt til at modtage undervisning.
§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
Regeringen har sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti nu underskrevet en aftale, som vil medføre at eleverne i den danske folkeskole har pligt til at være længere tid i skolen. Den sidste del af skoledagen vil her bestå af lektiecaféer eller "understøttende undervisning" som de omdiskuterede aktivitetstimer nu er omdøbt til. I aftaleteksten står der desuden:
“Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning.”
Da man med al rimelighed hermed kan konkludere, at der derfor ikke er tale om undervisning i den traditionelle forstand (som skal varetages af en uddannet lærer), melder spørgsmålet sig:
Hvordan vil regeringen og skolerne kunne forhindre, at eleverne bruger deres grundlovssikrede ret, og kun er til stede på skolerne i det omfang der er tale om undervisning?
