Uskolet

Debattør: Lærere vil fremover have tid til forberedelse – ikke undervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge et nyt debatindlæg har landets folkeskolelærere nu så mange opgaver hobet op under paraplybegrebet »forberedelsestid«, at det reelt ikke længere lader sig gøre også at få tid til at undervise. »Hvis vi skal leve op til samtlige krav, der stilles om klasseledelse, relationsarbejde, differentiering, inklusion, evaluering, skriftlig dokumentation, planlægning, kommunikation, logistik, faglig opdatering og så videre og så videre - ja, så er der ganske enkelt ikke tid til også at undervise eleverne«, hedder det i debatindlægget, som slutter: »Men altså. Det er vi så også nogle stykker, der sådan set har det fint nok med«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.