»Jeg vil tilbage til børnehaven«, svarede Maja uden at tøve, da hendes veninde forleden spurgte, hvilken klasse hun ville gå i, hvis hun helt selv kunne vælge.

Maja er seks år, og mindre end et år efter at hun er begyndte i skolen, er hun skoletræt!

Det begyndte ellers så godt i børnehaveklasse. Men allerede efter den første uge gav Maja udtryk for, at skolen ikke helt levede op til hendes forventninger. Den er kedelig, forklarede hun, med henvisning til at der ikke var noget om kridttiden og det gamle Ægypten.

Kort tid efter skolestarten blev Maja testet af Ole Kyed, Danmarks føren­de psykolog med hensyn til børn med særlige forudsætninger. Testen viste, at hun intelligensmæssigt placerer sig inden for de øverste fem procent af sin årgang. I et forsøg på at etablere en fælles forståelse og strategi for, hvad det betyder at være et barn med særlige forudsætninger, fik jeg arrangeret et møde, hvor skolepsykolog, klasselærer, kontaktpædagog fra fritidshjem og en repræsentant fra skoleledelsen deltog. Men det stod hurtigt klart, at der ud over manglende viden omkring, hvad det betyder for et barn at havde særlige forudsætninger, langtfra var enighed om, hvad skolen bør og kan gøre for at sikre, at også Maja får en god introduktion til skolelivet.

Skolen var ikke parat til at gøre noget, og ledelsen lagde ikke skjul på, at man mangler både økonomiske resurser og pædagogisk overskud. I stedet blev det flere gange kraftigt antydet, at det nok snarere er mine egne projektioner, der medfører en usund fokusering på og problematisering af Maja. Ifølge skolen er hun nemlig en helt normal - omend noget umoden og motorisk urolig - pige, der nok snarere er begyndt lidt for tidligt i skole. Efter mit mislykkede møde kan jeg nu fra sidelinjen se, hvordan Maja viser tydelige tegn på at være skoletræt. Selv lægger hun ikke skjul på, at timerne og særligt den stærke fokusering på at lære alfabetet keder hende, og at dagens absolutte højdepunkt er legetimen, hvor hun helt selv kan bestemme, hvad hun skal lave.

Højt begavede børn misforstås, fordi de ikke lever op til lærernes forestilling om en talentfuld elev. De kan være passive i timerne og laver måske ikke deres hjemmearbejde godt nok. De deler ikke ud af deres viden til kammeraterne, optræder som politibetjente eller vil hele tiden diskutere. En engelsk undersøgelse har vist, at i en gruppe børn, der havde fået påvist meget høj intelligenskvotient, blev kun halvdelen betragtet som begavede af lærerne. I en skole, der fokuserer på det brede flertal og sociale kompetencer, er det forståeligt, at mange højt begavede elever kuldsejler. Deres vanskeligheder med at passe ind bliver nemlig langt mere tydelige end deres høje intelligens. Konsekvensen er tilsyneladende, at de let bliver underydere, der kun er i skolesystemet, så længe det er absolut nødvendigt, og som voksne kan komme til at opleve begrænsninger i deres livsudfoldelse såvel karrieremæssigt som privat.