Kære Charlotte Elmøe

Du reagerer i Folkeskolen i sidste uge på mit svar til Brian Willandsen i nummer syv og skriver, at der er langt mellem den virkelighed, du som lærer oplever i det daglige, og det, jeg udtrykker i mit svar. Det er jeg ked af, for så har du misforstået mit svar. Vi er meget, meget enige.

Aftalen om 'Folkeskolen år 2000' er et forsøg på fra politisk side at skabe den savnede og nødvendige ro om lærernes arbejde. Det skal give lærerne anstændige vilkår i form af tillid og plads til at udvikle folkeskolen. Jeg er meget enig med dig i, at det må være en af det kommunales selvstyres vigtigste opgaver at give skolen bedst mulige rammer og lærerne bedst mulige arbejdsbetingelser. Fra politisk side har vi leveret varen med en folkeskolelov, mange lærere faktisk er glade for.

På ét punkt er jeg dog ikke enig med dig. Du skriver, at skolens udfordringer i virkeligheden handler om at spare og rationalisere. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Skolens udfordring er ud over at realisere folkeskolen at åbne elevernes øjne for nye muligheder og for en broget, men spændende international virkelighed. Det er da noget, vi skal se muligheder i, og som forhåbentlig ikke behøver stå i modsætning til samtidig at skabe ro og harmoni i de ulykkelige tilfælde, hvor familie og samfund svigter. Lærerne skaber fremtiden hver dag sammen med dem, som vil befolke den: Med værdier, viden og selvværd.

Margrethe Vestager

undervisningsminister