»Dagsordenen var, hvordan vi skulle tæve lærerne. Ikke hvordan vi kunne vinde dem«.

Det var den stemning, borgmester Mads Lebech mødte, da han for bare to år siden overtog posten i spidsen for forhandlingerne om overenskomster. Det fortalte han i et interview i sidste uges Folkeskolen, hvor han endnu en gang, som han har gjort det nogle gange de seneste uger, sad ved siden af lærernes og de kommunalt ansattes topforhandler Anders Bondo Christensen og udlagde den arbejdstidsaftale, de er nået til enighed om. Ikke alene er de blevet enige om principperne for, hvordan en lærers arbejdstid kan skrues sammen, så den kan fungere fleksibelt i dagligdagen og indrettes med udgangspunkt i undervisning. De er også, som det mest afgørende, enige om, at formålet er at gøre det mere sjovt og spændende og mindre stift og bureaukratisk at være lærer i de kommunale skoler.

Den enighed forhindrer ikke folketingsmedlemmer som for eksempel Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, i at sige, at Undervisningsministeriet bør overtage forhandlingen af lærernes arbejdstid og sikre mere undervisning for de samme penge. Men den forhindrer formentlig, at der er ret mange, der tager ham alvorligt. For det er arbejdstagerne og arbejdsgiverne, der i dialog og uden konflikt er blevet enige om, at man får den bedst mulige undervisning og de mest attraktive lærerjob, hvis lærerne som professionelle undervisere styrer deres egen arbejdstid inden for de nye rammer.

Nu er spørgsmålet så, om lærerne tør stole dels på Mads Lebechs ord og intentionerne bag dem, dels på at deres egen borgmester og deres egen kommunalbestyrelse vil leve op til de smukke intentioner, når budgetterne skal hænge sammen. Det er den tillid, som i høj grad vil blive prøvet ved urafstemningen om overenskomstresultatet i disse uger.

Og når Mads Lebech taler om rekrutteringsproblemer, om svigtende søgning til læreruddannelsen og lærermangel, så er det jo helt reelle problemer, kommunerne slås med. Det styrker kommunernes interesse i at give lærerne de nødvendige vilkår for at drive god skole. Og det er nok ikke de kommuner, hvor udgangspunktet for de lokale forhandlinger er, hvordan man skal tæve lærerne frem for at vinde dem, der vil få flest ansøgere til deres lærerstillinger i fremtiden. |