Næppe mange moderne forældre ville turde lade deres børn lege med børnene fra Bulderby eller andre af Astrid Lindgrens mange fantastiske karakterer. Men faktisk var de ikke mere vilde end gennemsnittet i deres generation. Astrid Anna Emilia Ericsson, som hun hed som barn, holdt sig i hvert fald ikke tilbage, når der skulle klatres højt op i træer, selv om kommunen ikke havde strøet barkflis nedenunder.

Denne bog er et mesterstykke i biografisk læsning af et forfatterskab. Genren er vist ikke videre populær blandt dansklærere, men skal det være, skal det være sådan her: En nøje gennemgang af, hvad Lindgren selv og hendes familiemedlemmer har skrevet om de episoder, hun senere har dramatiseret og gjort til ikonisk folkeeje. Det viser sig jo - måske ikke overraskende - at stort set alle hendes personer har et levende forlæg. Dem er det godt at lære at kende!

I bogtilrettelæggerjargon kalder man indersiden af omslaget med påklistret papir for "tapetet". I denne dejlige bog er jargonen taget på ordet, så vi går ind i Astrids univers med det allerdejligste sove- eller gæsteværelsestapet, anno dengang man stadigvæk kunne ligge og få de småblomstrede motiver til at blive til hvad som helst, før dagens lys fadede ud på den mest vidunderlige måde. Dejligt at få lejlighed til også at rose godt boghåndværk.