Debat

Frygt aldrig mere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Frygt aldrig mere de store, stygge udenlandske undersøgelsers berettigede påvisninger af vor uddannelsesmæssige nedtur. De får aldrig mere et ben til jorden her i Danmark. Professor Niels Egelund har nemlig en finger med i spillet, næste gang vi skal evalueres. Og så kan vi med sindsro lade den glubende udvikling nord for Kruså æde alt det der med gammeldags nyttig viden og hastighed og tungt huskestof, sådan som vi har ladet udviklingen gøre det af med alt andet, som ikke pynter på vore pædagogiske systembyggeres skriveborde. Man kan næsten høre Olsen fra 'Huset på Christianshavn' slå en bajer i sig med ordene: 'Det er meget almindeligt i moderne testning, at vi ser bort fra al den støvede fart og korrekthed til fordel for alle de bløde, lune, hyggelige, navlebeskuende kompetencer, som gør sig godt, når vi inden for vore skærmende mure dvæler foran spejlet'. Og bløde, kundskabsløse færdigheder er skam nyttige i vore dage, hvor udviklingen jo netop viser, i hvor høj grad vi har brug for med veludviklet naivitet at kunne svindle og manipulere med undersøgelser, indtil de viser præcis det, vi ønsker, de skal vise.

Vagn Madsen

Brønderslev

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler