De vælger det trygge

Lærere vil hellere blive i efterlønsordningen end have en pose penge her og nu.

Publiceret

Penge ud eller penge ind

Fra den 2. april til og med 1. oktober 2012 kan du få udbetaltde penge, du har indbetalt til din efterlønsordning, uden at betaleskat af dem.

Hvis du gør det, går du glip af:

• Muligheden for at gå på efterløn

• Muligheden for at få et seniorjob, hvis du bliverarbejdsløs

• Muligheden for at få fleksydelse (efterløn for personer ifleksjob)

• Muligheden for at få op til 147.516 kroner i skattefri præmie,når du går på pension.

Læs mere på www.dlfa.dk > Overvej din efterløn nøje

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De mange penge frister. De ligger nærmest og skinner for enden af regnbuen. Over 60.000 skattefrie kroner. Skulle man ikke tage dem ud?

Nej, siger de fleste af de lærere, som Folkeskolen talte med i begyndelsen af marts. Det er bedst at lade pengene stå, hvor de står. De bliver forrentet bedre dér end i nogen bank. Og så giver de adgang til sådan noget som efterløn, fleksjob, seniorjob, forlænget dagpengeperiode og skattefri præmie.

Lærerne kan godt lide den sikkerhed, som ordningen giver dem, siger de.

»Jeg ved ikke i dag, hvordan jeg har det, når jeg bliver 64 eller 67. Det kan man jo ikke vide«, siger Birgitte Slot, Tranegårdskolen i Gentofte. Hun er født i 1968.

Hun kan komme på folkepension som 67-årig og få efterløn, når hun fylder 64 og tre år frem. Det betyder for hende 108.000 kroner om året i efterløn. Går hun ikke på efterløn, men arbejder helt frem til hun er 67 år, får hun i stedet udbetalt næsten 150.000 kroner i skattefri præmie.

Efterlønsordningen giver tryghed

Men det, hun faktisk mest tænker på, er den mulighed for at trække sig tilbage som 64-årig, som ordningen giver hende. Hvis hun nu ikke orker at arbejde mere til den tid. Og man kan også få et fleksjob, hvis man skulle blive syg. Og et seniorjob, hvis man skulle miste sit lærerjob i den sene ende af arbejdslivet. Og ret til forlænget dagpengeperiode.

De rettigheder vil hun miste, hvis hun går ud af efterlønsordningen. Så hun regner med at blive.

Også den endnu yngre Nanna Mølbak, 36 år, Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune, regner med at blive i ordningen. Hun kunne her og nu godt bruge de 54.000 kroner, som hun har stående, men det er en god forretning at lade dem blive i ordningen, har hun fundet ud af. Og fortsætte med at indbetale 460 fradragsberettigede kroner om måneden.

Når hun rammer efterlønsalderen som 64-årig, har hun i alt indbetalt godt 165.000 kroner til ordningen. Det svarer til godt 100.000 nettokroner. Som efterlønner får hun 100.000 bruttokroner om året. Altså 300.000 bruttokroner i de tre år frem til hendes folkepension.

»Så det er en god forrentning«, siger hun. Hvis hun bliver ved med at arbejde, til hun bliver 67 år, får hun næsten 150.000 skattefri kroner udbetalt i ét hug. Også det er en bedre forrentning, end hun ville kunne få i nogen bank.

»Selv om der ikke skulle være noget, der hedder efterløn, når jeg bliver 64, så står pengene der jo alligevel og venter på mig«, siger hun.

De ældste lærere - dem, der er født før 1. juli 1959 - regner stærkt med at blive i ordningen. De får en endnu bedre forrentning end deres yngre kolleger.

En enkelt lærer, Helle Kirstine Petersen, Hellerup Skole, født 1963, overvejer at tage sine 63.000 kroner ud og bruge dem til mad og husleje og så i stedet indbetale for eksempel 100.000 kroner af sin løn på sin pensionsordning. Hun kan så trække de 100.000 kroner fra på sin selvangivelse. Men hun vil tale med Lærernes Pension, før hun beslutter sig.

Der er meget at tænke over, men det er nok en god idé at blive i ordningen, mener de fleste af lærerne.