Når man taler med små børn, der skal begynde i skole, fortæller de oftest med glæde: »og så skal de ha' lektier for«. Og når de er begyndt i skolen, spørger forældre og bedsteforældre interesseret deres små skolestartere, om de har lektier for. Der er eksempler på mange gode situationer, hvor børn og voksne kan sidde sammen ved spisebordet og deles om hjemmearbejdet. Lektier giver muligheder for, at de voksne får indsigt i skolen, og at man sammen får sig en god snak om det, der sker. Men sådan er virkeligheden jo slet ikke. De resursestærke elever vil fryde sig over at skulle lave skolearbejde derhjemme og sole sig i deres velforberedthed, men for mange »almindelige« eller især resursesvage familier kan lektier udvikle sig til en sand plage. I en travl familie er tidspunktet for lektielæsning omkring spisetid eller lige inden sengetid, hvilket bestemt ikke er optimalt. Lektier bliver konfliktstof og spolerer børnenes glæde ved skolen og skolearbejdet. Når børnene bliver lidt ældre, efterspørger forældre typisk flere lektier. Det er slet ikke ualmindeligt, at forældre betragter en lærer, der giver mange lektier for, som en »dygtig lærer, der positivt kræver noget af eleverne«! Elever i de ældste klasser kan have svært ved at honorere kravene til lektier, fordi de fysiske forhold hjemme er dårlige, eller fordi forældrene simpelthen ingen faglig baggrund har for at kunne støtte. For at kompensere for dette åbenlyse problem har mange skoler oprettet lektiecafeer. En positiv tanke, da alle så i princippet får de samme muligheder for faglig assistance. Men ret beset er det absurd, at skolens lærere flytter det skolearbejde, som burde ligge i den almindelige undervisning, over på kolleger efter skoletid. Den tid, der bruges på lektiecafe, kunne bruges bedre i den »almindelige« undervisning. Afskaf lektier og forøg antallet af timer i skolen, så der bliver tid til kvalificeret læring på skolen.

Tak for en god kronik om emnet i Folkeskolen nummer 27.