Dorothea af Sachsen-Lauenburg var 14 år, da hun blev gift med den hertug Christian, der senere blev Christian 3. Der var tale om et arrangeret ægteskab, den unge pige tildækkede sit hår for resten af livet, og omgangssproget mellem ægtefællerne var tysk.

Sådan er den danske historie også, og de væsentligste politiske begivenheder i tiden omkring reformation og renæssance har mænd som hovedpersoner. Alligevel er det en gang imellem  frugtbart at skifte synsvinkel, for eksempel at fokusere på kvinder. For nok havde dronning Dorothea ingen formel magt, men det betød ikke, at hun var blottet for viljestyrke. Hun var foretagsom grænsende til det geskæftige, hvad ikke mindst hendes ældste søn ville skrive under på, efter at han var blevet konge som Frederik 2.

Hun administrerede sine besiddelser i Slesvig og på Fyn, og bevarede breve giver detaljeret indblik i, hvordan hun styrede sine byggesager og arrangerede bryllupper for bedre folks børn. Ved sådanne lejligheder skulle der jo lånes både sølvtøj og dværge til underholdningen. Det var Dorothea kvinde for at skaffe.

Der er overleveret ganske mange kilder, der kan belyse dronningens liv, og forfatteren har et godt greb om dem. Formen veksler fint mellem overblik og detaljer - mange detaljer. Nogle kapitler er lange opremsninger af menuer, bryllupsudstyr og slægtsforhold. Her skal bruges papir og blyant for at følge med, men selv om der er ved at gå Se og Hør i den, er formålet med mangfoldigheden dokumentation, ikke namedropping. Forfatteren har teorier og antagelser, hvor kilderne er svage, men holder sig fra gætteri. Det gør bogen både historisk holdbar og særdeles spændende og absolut umagen værd for den historielærer, der vil fylde fakta på sin undervisning i en spændende periode i landets historie.