Debat

10. klasse Møn-Christiansborg

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 14. januar 1999 mødtes en graver, en sagsbehandler og tre lærere forklædt som mønske socialdemokrater på Christiansborg med to lærere forklædt som socialdemokratiske MF'er (medlemmer af Folketinget) fra Vordingborg og socialdemokratisk formand for Folketingets uddannelsespolitiske udvalg (Hans Peter Baadsgaard).

Vi ville undersøge, om Møns måde at organisere undervisningen på i 10. klasse fortsat var muligt efter den kommende revision af folkeskoleloven.

Der har været tale om, at 10. klasse skulle væk fra folkeskolen?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hans Peter Baadsgaard afviste dette. Vejledning og faglighed skal dog styrkes, og elever fra 9. klasse, der mener, de har større udbytte af at begynde på en ungdomsuddannelse, skal gøre dette. Elever i 10. klasse skal have en personligt tilrettelagt undervisning, som sikrer dem maksimalt udbytte - også på efterskoler.

Der har været tale om at oprette specielle 10.-klasse-skoler i den enkelte kommune eller på tværs af kommunegrænsen? Det vil være frivilligt, fik vi at vide. For store kommuner med mange 10.-klasser og et elevtal, som kan bære udgifterne til en selvstændig skole, samt i små kommuner med få elever kunne idéen overvejes. Møns model med 50 elever i 10. årgang i én overbygningsskole, som samarbejder med andre kommuner i forskellige brobygningsformer, fandt Hans Peter Baadsgaard var god.

Der indføres fire ugers obligatorisk brobygning i 10. årgang. En god idé! Møn begyndte brobygning med teknisk skole i Nykøbing F for seks år siden. Men får vi lov til at fortsætte 'den mønske model', der består af fire gange en uge (brobesøg på fire forskellige ungdomsuddannelser) frem for en gange fire uger (kun brobesøg på én ungdomsuddannelse)? Vi har positive evalueringer fra alle deltagende og bad om, at loven udformes, så det enkelte skolevæsen kan lave brobygning, som vi nu har gjort i en årrække!

Hans Peter Baadsgaard lyttede interesseret og sagde, at lovrevisionen som princip har, at den enkelte kommune fortsat afholder alle udgifter til undervisningen, og at der for eksempel ikke kommer bestemmelser om, hvordan der bliver tid til det merarbejde, Folketinget vil have udført, ved at skolevejlederen skal have årlige vejledningssamtaler med alle elever fra 6. klasse! Derfor mente han også, at loven skal udformes, så det overlades den enkelte kommune at lave obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelserne som fire gange en uges brobesøg.

Det var min oplevelse af et besøg i Folketinget. En god måde at snakke politik og virkelighed på.

Flemming Tejmers

konsulent

Møn Kommune