Debat

Løb ikke fra kongressen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne på Pilegårdsskolen, Tårnby, konstaterede i efteråret med tilfredshed, at et af kongressens krav til Overenskomst 99 var, at den samlede tid til forberedelse og efterbehandling skal bringes i overensstemmelse med de øgede krav til undervisningen i folkeskolen.

Nu ser vi, at hovedstyrelsen vedtager et forhandlingsmandat, der ikke nøje følger kongressens krav.

I forbindelse med det forhandlingsoplæg, der er vedtaget på hovedstyrelsesmødet 13.-14. januar, vil vi gerne præcisere:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi kan ikke acceptere, at forhandlingsmandater har ændret sig så meget fra de af kongressen opstillede krav.

Hvis vi skal gå ind for en aftale, skal den indeholde følgende:

- centralt afsat tid til klasselærer

- centralt afsat tid til forberedelse for den enkelte lærer. Forberedelsestiden skal følge antallet af undervisningstimer og må ikke være mindre for den enkelte lærer, end den er nu. Vi ønsker fastholdelse af retfærdighedsprincip: mere undervisning skal automatisk medføre mere forberedelsestid

- helhedsaftaler er positivt som hovedprincip, men det kræver centralt fastlagte retningslinjer, der er baseret på aftaler mellem kreds/kommune og tillidsrepræsentant/skole - aftaleretten skal sikres

- tid til udvikling af skolen skal defineres selvstændigt med dertil afsat tid

- centralt afsat tid til samarbejde

- den samlede arbejdsbyrde må ikke forøges.

Vi har hørt udtrykket 'egen tid' nævnt. Hvis det har været et problem at få omgivelsernes forståelse for, at lærere har brug for tid til at forberede og efterbehandle undervisningen, bliver det ikke gjort lettere ved at bruge udtryk som 'egen tid'.

På kollegernes vegne

Karin Salling Jensen

tillidsrepræsentant

Pilegårdsskolen, Tårnby