Anmeldelse

www.danskenonline.dk

www.danskenonline.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er egentlig en oplagt ide! At skabe et computerspil baseret på en historisk begivenhed eller i dette tilfælde en historisk periode.

Fakta:

Titel: www.danskenonline.dk

Type: Spil

Forlag: Sla'b!oing Undervisning

Computerspillet "Dansken Online" er udviklet af firmaet Sla'b!oing i samarbejde med Lejre Forsøgscenter og Vingsted Historiske Værksted og med støtte fra Undervisningsministeriet.

Sla'b!oing fortæller selv, at hensigten med spillet er, at spillerne i fællesskab skal få hverdagen i to jernalderlandsbyer til at fungere. Mens børnene bevæger sig rundt i spillet, lærer de om blandt andet Yggdrasil, grisens og koens historie og jernaldermenneskers dagligdagsproblemer. Eleverne skal både have en oplevelse af jernalderlivet og en solid viden om jernalderen, som folkeskolens lærere kan bruge i klasseundervisningen.

For en øvet og rutineret computerspilsbruger, og det er de fleste af eleverne i nutiden vel egentlig, så er det ikke noget problem at finde rundt i spillet og løse de opgaver, man støder på undervejs. Men historielæreren, som måske ikke er lige så øvet som sine elever, skal nok bruge lidt tid på at sætte sig ind i spillets muligheder og indhold, førend han søsætter det i sin undervisning. Spillet er egnet som supplement til arbejdet med jernalderen som historisk periode. Nærværende anmeldelse er skrevet ud fra føromtalte demoversion, som indeholder elementer af de endelige spil.