Anmeldelse

Naturbogen

Naturbogen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som naturfagslærer har man en vigtig mission, nemlig den at videregive begejstringen og fascinationen af naturen til børn i alle aldre. Jo ældre børnene bliver, jo mere kan man problematisere og diskutere, men som udgangspunkt skal man først lære børnene at holde af og udforske naturen.

Fakta:

Titel: Naturbogen

Forfatter: Mikael Witte

Pris: 198,00 kroner

Sider: 144 sider

Type: Bog

Forlag: CDR Forlag

I denne bog vælger forfatteren desværre stort set at nøjes med at problematisere, og man præsenteres for den ene negative udviklingstendens efter den anden. Heldigvis er teksten krydret med flotte fotos og nogle af forfatterens satiriske plakater, men hvis man ikke på forhånd er pessimist på naturens vegne, inden man læser bogen, så er man det i hvert fald, når man er færdig.

Der lægges ellers udmærket ud med en gennemgang fra istiden og frem, hvor det beskrives, hvordan mennesker har påvirket naturen i større og større grad gennem historien. En udmærket vinkel på emnet, men jeg savner et kapitel, der samler op, konkluderer og kommer med løsningsforslag. I naturfag skal vi jo blandt andet udvikle elevernes handlekompetence.

Jeg vil gerne understrege, at jeg også ser med bekymring på naturens generelle tilstand, både her i landet og andre steder i verden. Vi skal alle være med til at passe på naturen - også børnene. Men at trække så mange problemer ned over hovedet på de 6.-7.-klasse-elever, som bogen er rettet mod, er efter min bedste overbevisning ikke vejen frem. Skal den bruges i undervisningen, hvilket jeg ikke vil anbefale før i overbygningen, kan den absolut ikke stå alene.