Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi er efterhånden vant til det. Politikere, der taler udenom og svarer i øst, når der spørges i vest.
Men jeg bliver ærlig talt forarget, når det breder sig til egne rækker.
I Folkeskolen nummer 26 havde Hanne Lang et konkret og relevant indlæg, »93-gruppen for sidste gang?« Her påviser hun, hvordan hun, og mange andre, ender med en halvering af pensionen i forhold til kolleger med samme pensionsalder. Hun stiller vores formand spørgsmålene:
Er det godt nok? Er samvittigheden lettet?
I stedet for at svare giver Anders Bondo en opremsning af de åbenlyst utilstrækkelige forbedringer, som desværre er kommet så sent, at problemet ikke er løst.
Hvad kan vi så bruge det til? Skal det forstås sådan, at vi skal være tilfredse? At der ikke er mere at komme efter? At du/I har givet op på vores vegne?
Hvorfor svarer du ikke, Anders Bondo?
Betyder det, at vi har en formand/forening, der, med et sølle og utilstrækkeligt resultat som alibi, helt og holdent har opgivet kampen? En formand og et kollektiv, der med god (eller for den sags skyld dårlig) samvittighed accepterer kollegers/medlemmers urimelige situation.
Hvis du og andre har tænkt jer at lade os i stikken, så sig det klart og tydeligt. Fortæl os, at du/I synes, det er godt nok, at vi kun skal have halv pension eller det, der er mindre.
Og fri os så for mere politikersnak om, at det var/er det bedst realpolitisk opnåelige.
Spørg dig selv og andre, om I ville acceptere dette som et endeligt resultat?
Vi har krav på en formand og en forening, der helhjertet og synligt vil kæmpe for at bringe denne himmelråbende uretfærdighed ud af verden.
Vil du/I det, Anders Bondo?
Svar
Når jeg genlæser mit svar til Hanne Lang, kan jeg godt forstå beskyldningerne om at tale udenom. Jeg har i årevis kæmpet helhjertet og synligt for forbedringer af '93-gruppens pensionsforhold. Det var nok også derfor, at jeg i mit svar faldt for fristelsen og koncentrerede svaret om at beskrive den ret markante prioritering af '93-gruppen, som vi kom igennem med ved Overenskomst 05. Jeg burde selvfølgelig også klart have givet udtryk for, at det vil være at stikke '93-gruppen blår i øjnene, hvis vi foregøgler gruppen, at vi kan lave forbedringer ved kommende overenskomstforhandlinger.
Anders Bondo Christensen, formand for DLF
