Debat
0   224

Forberedelsestid skal fastsættes centralt

Så kom de indledende manøvrer omkring Overenskomst 08 i gang. Når blikket falder på arbejdstidsaftalen, disker KL - ikke overraskende - op med krav om øget ledelsesrum, mere fleksibilitet, og at aftalen ikke skal være bestemt af centralt aftalte normer.

Jeg mener afgjort, vi skal stå fast på, at lærerens individuelle forberedelsestid skal være centralt fastsat.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvorfor?

Fordi lærerjobbet i de senere år har fået trukket så mange centrale krav ned over sig, at såvel unge som ældre kolleger oplever et stigende arbejdspres med manglende tid til opgaverne. Fordi flere kommuner misbruger rummelighedstanken og sætter elever med særlige behov ud i almindelige skoleklasser. Fordi elevgrupper ikke er homogene og derfor kræver en differentieret undervisning. Fordi lærere med mange undervisningstimer skal sikres tilsvarende forberedelsestid. Fordi kravet om øget faglighed kræver mere tid til planlægning. Fordi .

Nødvendigheden af, at hver enkelt lærer sikres egen forberedelsestid, har næppe nogensinde været større, og den skal ikke være afhængig af kommunernes svingende økonomiske formåen - eller desværre i mange tilfælde uformåen.

Umiddelbart kan man ud fra kravudvekslingen konstatere, at vi står langt fra hinanden. Sådan har det vist været før. Man skal vælge sine slag med omhu . og et af de slag, vi skal slå, hedder en centralt fastsat forberedelsestid.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ