Det er ganske vist: Danmarks Lærerhøjskole nedlægges. Og op fra ruinerne flakser en flok forpjuskede fugleunger, som angiveligt skal vokse sig store og flotte. Den største skal angiveligt bære navnet Danmarks Pædagogiske Universitet, mens de øvrige fire-syv stykker en tid endnu må flakke hjem- og navnløse rundt. CVU'er kaldes de indtil videre. Men selv om bogstaverne står for Center for Videregående Uddannelse, så er meningen vistnok, at der ikke skal foregår videregående uddannelse dér - centrene skal stå for efteruddannelse.

Som antydet sker denne Fugl Føniks-fødsel med voldsomme veer. Og det hele er langtfra overstået. Undervisningsministeriets plan er ikke klar endnu, de mange fødselshjælpere står på nakken af hinanden for at give gode råd, og i kulisserne foregår der voldsomme slagsmål om det fremtidige forældreansvar. Mange vil bestemme, men færre vil betale.

Det skulle være en realitet, at Danmarks Lærerhøjskole nedlægges. Det samme sker med den helt nye institution, Danmarks Pædagoghøjskole, og sandsynligvis også med Danmarks Pædagogiske Institut. I stedet oprettes et pædagogisk universitet. Men den endelige status er ikke afklaret, og Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet er ikke enige om, hvem der skal have institutionen under sine vinger.

Økonomien er heller ikke på plads. For ved at placere efteruddannelsen af folkeskolens lærere på de nye regionale centre fjerner man også den indtægtskilde, som forskning og kandidatuddannelser lever af på Lærerhøjskolen. Det bliver altså helt afgørende, om regering og Folketing vil sikre det nye universitet et solidt økonomisk fundament. Hvis man ønsker forskning og videregående uddannelse på samme niveau som nu, skal der mange penge til. Ønsker man noget mere og bedre, skal der enormt mange penge til!

Og så centrene. Selvfølgelig er det ikke ligegyldigt, om der placeres fire eller syv centre på landkortet. Men måske er det endnu vigtigere at få klaring på det indholdsmæssige. Centrene skal også overtage al efteruddannelse - også lærer- og pædagogseminariernes efteruddannelseskurser - og de fleste pædagogiske diplomuddannelser placeres også der. Andre diplomuddannelser skal foregå på det nye universitet, som skal forske, uddanne kandidater og forestå masteruddannelser.

Ved at rive båndene over til forskningen og uddelegere ansvaret for efteruddannelsen er der en risiko for, at centrene kun vil kunne tilbyde efteruddannelse som en slags kursus-hyldevarer, der leveres af seminarielærere, der til daglig ikke er sammen i et miljø, hvor kerneydelsen er efteruddannelse.

Får centrene en pædagogisk ledelse og en fast lærergruppe, eller får man blot en administrativ ledelse, der kan købe ydelserne på kursusmarkedet?

Hvordan bliver forbindelsen mellem efteruddannelse, forskning og udviklingsprojekter? Bliver der overhovedet nogen forbindelse?

Forhindrer den nye regionale opdeling folkeskoler i at fortsætte samarbejdet med seminarer om udviklingsforløb? Forhindrer centeroprettelsen, at skoler og kommuner indgår i et udviklingssamarbejde med det nye pædagogiske universitet?

Måske er bekymringerne helt ubegrundede, og forhåbentlig er der gode svar på alle spørgsmålene.

jvo, -th

Danmarks Lærerhøjskole nedlægges. Og op fra ruinerne flakser en flok forpjuskede fugleunger