Debat
0   161

Det lugter …

Der lugter og er ulækkert på mange skoletoiletter. Der er dårligt eller direkte sundhedsskadeligt indeklima på mange skoler. Skolebygningerne forfalder. Det er ikke noget, vi tror - det er noget, vi ved.

Men nu sætter Fogh tingene på plads: Vi kan ikke være bekendt, at bygningerne forfalder, og toiletterne er ulækre, siger manden, som igennem fem-seks år har styret den kommunale økonomi benhårdt.

Artiklen fortsætter under banneret

Efter en femårig og helt bevidst smalhals- og gnierpolitik over for kommunerne vil Fogh nu optræde som julemand og tilbagelevere nogle af de manglende penge.

Da Enhedslisten sidste år stillede forslag om penge til forbedring af skolebygninger, blev det afvist af regeringen, og Bertel Haarder sagde, at han ville »anfægte det synspunkt, at folkeskolen i almindelighed skulle mangle penge«.

Men nu skal Irak-krigen glemmes, og der skal trylles en velfærds-Fogh frem til et kommende valg.

Det er jo smart nok - Fogh holder fortsat kommunerne i et jerngreb med den ene hånd og deler så selv milde gaver ud med den anden.

Måske ender det med en sponsoraftale. Tænk jer en lille plakette på toilettet, hvor der står:

Hvad kommunen ikke kunne klare - har Anders ordnet. Dette toilet er renoveret med midler fra regeringens hjælpefond for skoler.

Og så ville et lille billede måske heller ikke skade.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen