Debat

Imod bedre vidende

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er stik imod skolernes erfaring, at lærernes arbejdstidsregler og arbejdstidsforhold overhovedet er administrativt tunge og besværlige at håndtere.

Det påstår Anker Boye, Kommunernes Landsforening, og Hans Martin Jepsen, Danmarks Skolelederforening, ellers i Berlingske Tidende 11. december.

Det har nemlig aldrig efter aftalernes indgåelse i 1993 været så administrativt let at holde skole.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er ingen brokkerier fra hverken lærere eller skoleledere. Tværtom. Over de fem år, vi har haft aftalen, har lærernes bestræbelser med stor succes gået på at få fjernet alt det elendige bureaukrati, som Kommunernes Landsforening og undervisningsministeren dengang indførte. På trods af advarsler fra lærere og skoleledere.

Det er også usandt, at folkeskolens pædagogiske udvikling hæmmes af de gældende aftaler.

De eneste, der utroligt nok ikke har opdaget ovenstående, er sjovt nok Kommunernes Landsforening. Det skulle Anker Boye i egen interesse grave lidt i.

Hvis der er noget, der hæmmer den pædagogiske udvikling i skolen, så er det det kommunale serviceniveau. Altså de penge, kommunerne årligt afsætter til folkeskolen. Her kniber det.

Og det er stensikkert lige netop det faktum, Kommunernes Landsforening vil forsøge at sløre ved at presse flere timer ind i lærernes skemaer.

Inden for de næste ti år kommer der op imod 120.000 flere skolebørn i folkeskolen. Det ligger fast. Og her vil kommunerne ikke til lommerne.

Så han taler mod bedre vidende, Danmarks Skolelederforenings formand, Hans Martin Jepsen, når han løber ærinder for Kommunernes Landsforening.

For hvad hjælper det skolelederne, at de er nøglefigurer i nutidens skole, når krybben er tom? Og hvad hjælper det dem i fremtidens skole, når krybben stadig er tom? Det skylder han os og sine folk svar på. Og det bliver med garanti et rent 'Kejserens nye klæ'r'-svar, for Hans Martin Jepsen har jo ikke noget på, endsige i lommerne.

Kommunernes Landsforening og Hans Martin Jepsen har tilsyneladende heller ikke opdaget, at lærerne faktisk i overvejende grad på egen foranledning arbejder i hold eller team, som det hedder. Netop for at imødekomme forskellige børns behov for forskelligt undervisningsniveau, for at planlægge arbejdet på tværs af fagene og for at få det praktisk-musiske med i undervisningen.

Man har heller ikke opdaget, at en stor del af såvel den enkelte lærers forberedelse som lærernes i fællig ikke bare handler om at forberede det faglige i timerne, men i stigende grad går med at reflektere over det sociale og arbejdsmæssige klima i klassen fra time til time og handle derefter.

Børnene er dejlige, og lærerne kan lide dem og lærerarbejdet, men det kan mærkes, at der er en anderledes voksenkontakt i børns opvækst end førhen.

Begge forældre arbejder, da der skal to lønninger til for at klare dagen og vejen. Derfor er der mindre tid til børnene og deres opdragelse. Og det må skolen så tage udgangspunkt i.

Jeg forstår godt, at skoleinspektør Kjeld Vedderkop, Dyssegårdsskolen i Hellerup, ikke føler sig helt påklædt til at tage den diskussion, altså den om, hvor mange timer lærerne skal tilbringepå skolen. For han ved nemlig godt, at det ovenfor anførte stemmer.

Jan Maslak

medlem af Købehavns Lærerforenings bestyrelse