Debat

Slå tilbage

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er mig helt ubegribeligt, at ingen reagerer, når statsministeren Anders Fogh 23. marts får lov til at udstille sin totale mangel på matematiske evner. Det er jo synd for ham.

Han udtaler, at lærerne kun bruger en tredjedel af arbejdstiden til at undervise i, resten går til møder og skole-hjem-samtaler. Møder, der for resten tit ligger om aftenen. Noget, der ville tælle dobbelt for andre.

Fuld tid svarer vist til, at man underviser et sted mellem 23 og 25 timer om ugen. Hvis det igen skulle svare til en tredjedel af arbejdstiden, ville man have en arbejdstid på 69-75 timer om ugen?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

At han får lov til at fremstå som komplet idiot, er en ting, men at DLF ikke er i kødet på ham med det samme, er frygteligt. I dag må man frem i skoene og slå politikerne på egen bane, den bløde 90´er-approach til tingene holder ikke. Det gælder om at gentage budskabet igen og igen, det er det, politikerne gør. Fortæl i medierne, at politikerne lyver, når det er det, de gør, lad være med at holde jer for gode til at spille deres spil. Ideologi kan man desværre ikke bruge til noget i dag. Lav letfattelige budskaber og gentag.

Så op af stolen, Anders Bondo, og få dig den hårdeste, sejeste, ondeste, mest kyniske af alle kyniske spindoktorer og »strike back«.