Forleden overrakte jeg førstepræmien til den klasse, der havde vundet konkurrencen »Skoleduel«, der gik ud på at spare mest muligt på skolens el, varme og vand fra oktober sidste år til februar i år. Topscoreren havde halveret skolens elforbrug. En betydelig reduktion, må man sige.

54 klasser fra Sjælland, Møn, Lolland og Falster deltog i duellen. Det lykkedes dem i gennemsnit at reducere skolernes elforbrug med 15 procent og varmeforbruget med omtrent det samme. Det giver besparelser i kroner og øre, og jeg gætter på, at skoleledelserne er godt tilfredse med resultaterne. Men målet med energibesparelser er ikke kun at spare penge. De kan også være med til at bremse de klimaforandringer, der truer dyr, planter og mennesker over hele kloden.

Utallige rapporter, målinger og beregninger har skabt så stor enighed blandt forskere, at vi nu kan forlade diskussionen om, hvorvidt det er rigtigt, at vi mennesker bidrager til drivhuseffekt og global opvarmning. Menneskeskabte klimaforandringer findes, og de er i fuld gang. Vi begynder oven i købet så småt at kunne se dem med vores egne øjne. Vi har haft det varmeste efterår og den vådeste vinter i mands minde, og alt tyder på, at det vil vi se mere til fremover. Andre steder på jorden oplever man længere tørkeperioder, voldsommere oversvømmelser og kraftigere orkaner.

Klimaændringerne vil - hvis de får lov til at fortsætte - kunne få meget alvorlige konsekvenser for livsbetingelserne her på kloden. Derfor skal de bremses nu, og det kræver handling på alle niveauer. Jeg har et meget stort ansvar som miljøminister for at bidrage til en ny global klimaaftale og gøre noget på EU-niveau og sætte gang i nationale initiativer. Ligesom alle politikere på kloden har et ansvar. Meget skal gøres af virksomhederne, men en betydelig reduktion i CO2-bidraget kræver også, at vi hver især bidrager. Og i forhold til det budskab er skoleeleverne en helt central målgruppe. De vil komme til at opleve klimaforandringerne meget stærkere i deres levetid, end vi andre vil. Og de har potentialet til at blive sande storudledere af drivhusgasser, hvis vi lader stå til. Mange af dem har vænnet sig til at køre i bil til skole og flyve på vinterferie, og derhjemme har de et værelse med computer, playstation, fjernsyn, mobiltelefon, iPod og oplader, der står tændt en stor del af tiden.

Eleverne i skoleduellen sparede på el og varme ved at opdrage sig selv, kammerater, lærere og pedel til at slukke for lys, computere og varme, når der ikke var brug for det. Nogle fik udskiftet gamle køleskabe. Og mange opdagede, at der stod kaffemaskiner, ventilationsanlæg og køleskabe og kørte i weekenderne, hvor ingen havde glæde af det. På den måde fik de reduceret CO2-udslippet fra deres skoler med 845 tons om året. Hvis alle skoler gjorde lige så meget, ville de spare atmosfæren for 3.000 tons CO2 om året.

Det viser, hvor meget der kan opnås ved at ændre adfærd. Og det viser, hvor gode ambassadører eleverne kan være, når man formår at engagere dem.

Skoleelever er også en vigtig målgruppe i Miljøministeriets og Transport- og Energiministeriets kommende klimakampagne »1 ton mindre«. Titlen betyder, at vi gerne vil invitere folk til at prøve, om de kan nedsætte deres egen udledning af CO2 med ét ton. På kampagnens hjemmeside www.1tonmindre.dk, som vil være klar den 29. marts, vil man kunne beregne sit personlige udslip og få forslag til, hvordan man kan nedsætte det. På hjemmesiden vil man også kunne finde kampagnens skoleaktiviteter, der omfatter en linksamling med undervisningsmateriale om klima. Her finder man også tilbud om debatarrangementer og konkurrencer, som kan integreres i klimaundervisningen i 7.-10. klasse.

Som lærer har man stor indflydelse på elevernes viden og adfærd, når det gælder klimaforandringer og energiforbrug. Og som skoleleder kan man spare penge og foregå med et godt eksempel. Jeg håber, at udfordringen vil blive fulgt op. Vi har brug for energieffektive skoler og for elever, der tager stilling. Det kan virkelig gøre en forskel.