At læse Margrethe Vestagers skolevisioner i Folkeskolen nummer 6 (Bagsmækken) på baggrund af stedfundne, små forsigtigt nølende forsøg på med kønsdifferentieret undervisning og dermed farligt nær ved den virkelig delte skoles muligheder for at skabe virkelighedsbaseret indhold i folkeskolen, viser, hvor enorm afstand der er mellem politikerverdenens pædagogstøttede fantasiproduktion og brugerverdenens forsøg på at skabe virkelighedsbaseret indhold i skolen. Margrethe Vestager vil tage udgangspunkt i tiden, før alvoren greb skolen i et forsøg på en genopretning. Tilbage til tiden, hvor det hele flød ud i de bløde, udtågede kompetencers dominans, og hvor rigtig uddannelse bestod og stadig består i indpodningen af det rette globale og sociale sindelag, og hvor progressiviteten bestod og stadig består i at beskrive et samfund, hvor almindelig faglig færdighedsindlæring ikke er noget for moderne mennesker. Vi skal bare erstatte al fornuft med en blind tro på - tilliden til - at vi tør tage ansvar for, at den faglige vidensforsagende skole forbereder til en fremtid, der uden tvivl kræver viden. Selv politikere taler om fremtiden som et videnssamfund. Altså et samfund, som, når talen falder på skolen, ikke kræver faglig vidensindlæring af kommende generationer. De små forsøg på med kønsdifferentieret undervisning muligvis og meget forsigtigt at bane vejen til en egentlig undervisningsdifferentiering viser, at Margrethe Vestagers påstand om omverdenens grundlæggende tillid til, at skolen i dag kan det, som skolen skal, nok ikke er helt rigtig.