At chefredaktør Thorkild Thejsen i Folkeskolen nummer 7 forsøger at forklare sin manglende argumentation i forbindelse med kritikken af den amatøragtige anmeldelse, der desværre er blevet Karen Jespersens og Ralf Pittelkows nyeste bog til del, med, at han ikke vil bevilge sig selv for meget spalteplads, forekommer ærlig talt at være en temmelig søgt undskyldning. Som om nogen ville bebrejde chefredaktøren, at han forklarer sig ordentligt.

Som eneste yderligere forsøg på en uddybning af sin egen negative indstilling til bogen om værdikampens islamister og naivister beklager Thorkild Thejsen, at det afsluttende afsnit om dialog kun fylder tre sider. Det kan i den forbindelse nok undre, at chefredaktøren samtidig skriver, at han har læst hele bogen, idet den stort set ikke handler om andet end en dokumenteret afdækning af forhindringer og muligheder for at få muslimer integreret i de vestlige samfund.

Lige så søgt som chefredaktørens forklaring forekommer det fuldstændigt grundløse postulat, der blev kolporteret af Jesper Haghfelt selv i Folkeskolen nummer 6, idet han minsandten mener sig udsat for krav om censurering. Hvad jeg og andre ene og alene har efterlyst i forbindelse med sidstnævntes makværk af en anmeldelse, var et mindstemål af kvalificeret argumentation. Det kan forhåbentlig ikke være for meget forlangt i vores eget fagblad.