Mulighed for mundtlige prøver kommer for sent

Elever i 9. klasse får alligevel mulighed for at gå til mundtlig prøve i nogle af fagene til sommer. Men alle skoler kan næppe nå at sadle om, og tre ud af fire faglige foreninger mener, at meldingen kommer for sent

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I månedsvis har lærere sukket efter at få byttet de nye skriftlige afgangsprøver i 9. klasse ud med mundtlige i en række fag. Og gennem otte måneder har DLF slidt trapperne tynde hos forligspartier, hos undervisningsministeren og hos KL for at få de mundtlige prøver genindført. Nu får lærerne endelig muligheden - i nogle af fagene.

KL og DLF har netop indgået en aftale, der lader det være op til den enkelte kommune at afgøre, om lærere kan møde eleverne ved det grønne bord i tysk/fransk, historie, samfundsfag eller kristendomskundskab - alt efter hvilket fag der bliver trukket ud. Men det kræver hurtige, lokale beslutninger, og tilbuddet kommer sandsynligvis for sent mange steder.

Det mener blandt andre Rikke Bundsgaard, der underviser i samfundsfag på Nordstrandskolen i Dragør. Sammen med en række kolleger efterlyste hun ellers mundtlige afgangsprøver i et interview i Folkeskolen i efteråret 2006.

»En mundtlig prøve passer bedre til faget, men muligheden opstår meget sent. Vi kender ikke kravene til prøven, og eleverne er godt i gang med at arbejde sig ind på den skriftlige. Det bør vi holde os til«, siger Rikke Bundsgaard i dag.

Kristendomslærer Mette Tunebjerg undrer sig over, at der bliver åbnet en kattelem, tre måneder før prøverne skal finde sted.

»Det er i sidste øjeblik. Som linjefagsuddannet føler jeg mig hjemme i faget, så jeg vil godt kunne føre eleverne til mundtlig prøve til sommer. Men fire ud af fem kristendomslærere er ikke uddannede til at undervise i faget, og derfor har de måske ikke overblik til at skifte kurs. Desuden fortjener eleverne at vide fra skoleårets start, hvordan prøven er. De skal trods alt afslutte 9. klasse«, siger hun.

Meningerne er delte blandt lærerne på Nordstrandskolen, lyder viceskoleleder Anni Scheyes umiddelbare vurdering. Især sproglærerne er parate til at prøve kræfter med mundtlige prøver, andre mener, det er uoverskueligt at skifte så sent på skoleåret.

»På sigt er mundtlige prøver at foretrække, men lærerne er i fuld gang med at træne eleverne til skriftlige prøver. Foreløbig venter vi med at tage stilling, til vi ser en vejledning for mundtlige prøver«, siger hun.

Lærere sættes i et dilemma

Det bliver hverken op til den enkelte lærer eller skole at afgøre, om eleverne skal til mundtlig prøve. Det afhænger af, om kommunen vil betale, hvad det koster i eventuel overtidsbetaling til lærerne.

Politikerne skal beslutte skole for skole, hvilke udtræksfag der skal være skriftlige eller mundtlige, så skolerne vil blive taget med på råd. På Storebjergskolen i Hundested vil afdelingsleder Per Svendsen gøre opmærksom på, at der følger praktiske problemer med at skifte hest midt i vadestedet.

»Vi har lagt en censorplan for et år siden. Mundtlige prøver kræver flere censorer, så i givet fald skal vi indgå nye aftaler med vores naboskoler«, siger Per Svendsen.

Hans kollega på Kerteminde Skole, Benni Hauge Pedersen, håber, at hans kommune vil betale, hvad det koster.

»De fleste lærere er mest trygge ved at sende eleverne til mundtlig prøve, for så kan de bestemme, hvad der skal tales om. Den indflydelse har de ikke på en skriftlig opgave, der bliver stillet fra centralt hold«, siger han.

Den kommunale valgfrihed sætter lærere og skoler i et dilemma, mener skoleleder Elsebeth Kristensen fra Rødding Skole i Sønderjylland.

»Vi tager det alvorligt at føre eleverne til prøve, og det er mangel på respekt for både dem og lærerne at komme med ændringer så sent. Uanset hvad vi vælger, vil nogle elever være utilfredse, fordi de foretrækker den modsatte prøveform. Det er en besynderlig situation at stille os i«, siger skolelederen.

Det problem bliver næppe aktuelt, mener Susanne Hviid, formand for tysk fagudvalg i Sproglærerforeningen.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at kommunerne vil hoppe på tungen for at få gennemført mundtlige prøver i år«, siger hun.

Hastværk med mundtlig prøve

Susanne Hviid har set frem til, at tysk skulle blive et både mundtligt og skriftligt prøvefag. Alligevel opfordrer hun sine kolleger til at droppe den mundtlige prøve til sommer og holde fast i den skriftlige.

»Det ene øjeblik er jeg fremme i skoene for at få indført mundtlige prøver. I det næste risikerer jeg at blive kaldt bagstræberisk. Men vi har ikke nogle materialer, eleverne kan øve sig på, så det vil være en vanvittig arbejdsbyrde at pålægge lærerne, hvis de skal til at forberede mundtlige prøver«, siger Susanne Hviid.

Religionslærernes formand, John Rydahl, kalder forløbet om indførelsen af prøver for meget uskønt. Han ved ikke, om han skal placere aben for den seneste udvikling hos KL, DLF eller Bertel Haarder.

»Vi er begyndt at lade eleverne øve sig på skriftlige opgaver, så det kan kun blive noget rod at skifte. Alligevel vil mange lærere måske gøre det, fordi de ved, at skrive- og læsesvage elever tit får små sejre, når vi baserer vores fag på dialog«, siger John Rydahl.

Lene Rasmussen, formand for lærere i historie og samfundsfag, fraråder mundtlige prøver til sommer.

»Vi har ikke for mange timer at gøre med i 9. klasse, så hvis jeg gik over til mundtlig prøve, ville jeg reelt sige til eleverne, at vi havde spildt tiden indtil nu. De skal til skriftlig prøve. Det er den, vi arbejder hen imod«, siger Lene Rasmussen.

Risiko for broget landkort

Anette Petersen, formand for fransk fagudvalg under Sproglærerforeningen, kalder det besynderligt, at kommunalpolitikerne i Slagelse skal afgøre, om hun kan sende sine elever på Nymarkskolen til mundtlig prøve. Men i modsætning til sine formandskolleger ser hun hellere end gerne, at de tager beslutningen på næste byrådsmøde.

»Både den skriftlige og mundtlige dimension af fransk er nævnt i Fælles Mål, så selv om der udelukkende har været udsigt til en skriftlig prøve, har vi ikke måttet glemme mundtligheden i vores undervisning. Vi klæder selvfølgelig eleverne på til den aktuelle prøveform, men dybest set bør de kunne klare både en skriftlig og en mundtlig prøve«, siger Anette Petersen.

Alligevel er der grænser for hendes begejstring.

»Det er ikke fair, at du kan komme op i mundtlig fransk, hvis du bor i Vordingborg, men i Slagelse kan du ikke. Så jeg står ikke og jubler med et lille flag. Vi risikerer at få et meget broget landkort«.

Nye vejledninger på vej

Prøverne i en række fag i 9. klasse blev indført så hurtigt, at der ikke var tid til at tage højde for dem i lærernes arbejdstid i dette skoleår. I otte måneder har DLF forsøgt at åbne for mundtlige prøver, og det er nu endelig lykkedes at få en aftale med KL, der gør det valgfrit for kommunerne, om eleverne skal til skriftlig eller mundtlig prøve i de humanistiske udtræksfag.

Aftalen er konfirmeret af forligspartierne, og Undervisningsministeriet satser på at have prøvevejledninger klar i begyndelsen af februar.