Er det ikke snart på tide, at I vedkender jer den position, I har, og tager nogle initiativer, hvor lærerne og DLF igen er med til at sætte dagsordenen i skolepolitikken? Vi bliver trukket rundt i manegen, alle ved det godt, men ingen vil åbenbart gøre noget ved det.

Da elevplanerne blev trukket ned over os, var vi mange, der afventede foreningens udspil til det merarbejde, der blev pålagt os. Men der skete ikke noget, og nu er det hele tørret af på tillidsrepræsentanterne ude på den enkelte skole. Mine kolleger er rasende, også på DLF, og jeg forstår dem godt.

Her var virkelig en mulighed for foreningen til at markere standpunkter, at samle medlemmerne om noget meget konkret og få foreningen på banen igen. Men nej, modet svigtede.

Til gengæld er der efterfølgende gjort et stort forklaringsnummer ud af elevplanernes indtog. Jo mere jeg læser og hører om baggrunden, jo mere jeg hører kredsformænd og hovedstyrelsesmedlemmer der går i ly bag forklaringerne, des mere skinner det igennem, hvor handlingslammet vores forening egentlig er.

Jeg er medlem af en på mange måder god forening, men DLF skal i den ene ende ikke kun være god til at samle kolleger op, der er væltet. Den skal også i den anden ende have en foreningspolitisk skarpere profil, et hoved, der kan brøle højt, og som kan handle, når tiden er til det, og som konsekvent kan vise dens medlemmer sin berettigelse.

Kære hovedstyrelsesmedlemmer. Hvor er krigerne? Hvor er stridslysten? Vi mangler profiler, der tør tage initiativer og ansvar, som kan klæde formandskabet ordentligt på, og som kan formidle enkle og klare budskaber.

Svar

Hovedstyrelsen er enig i, at Undervisningsministeriets bekendtgørelse om elevplaner lægger op til mange lokale problemer.

Foreningen ydede massiv politisk modstand i foråret mod ændringer i folkeskoleloven, herunder om elevplaner, hvilket gav sig udslag i demonstrationer mange steder i landet.

DLF havde løbende kontakt i foråret 2006 til KL om de arbejdstidsmæssige konsekvenser af indførelse af elevplaner.

Bekendtgørelsen om elevplaner fastlægger, at beslutningerne om mål og rammer for og anvendelsen af elevplaner skal træffes lokalt. Da bekendtgørelsen blev udsendt, stod det klart, at det ikke var muligt at indgå en central aftale, der kan dække de forskellige lokale beslutninger. Foreningen skrev straks til kredsene om, hvilken strategi kredsene skulle anlægge i forhold til forhandlinger om indførelse af elevplaner.

På regionale kredsmøder i efteråret 2006 blev kredsene orienteret om, at de skal henvende sig til foreningen, hvis der lokalt opstår uenighed om, hvorfra tiden til elevplaner skal komme.

Foreningen agter at forfølge eventuelle sager, hvor der ikke er overensstemmelse mellem de lokale beslutninger om form og indhold i elevplanerne og den afsatte arbejdstid.

DLF arbejder fortsat på fælles udmelding med KL om, at elevplaner er en ny obligatorisk opgave.

Foreningen agter fortsat at følge op på konsekvenserne af indførelse af elevplaner, der skal implementeres, uden at der fra regeringens side er taget hensyn til lærernes arbejdsvilkår. Derfor er det sidste ord om elevplaner og konsekvenserne af denne lov ikke sagt.

Yvonne Hindsberg, kontorchef, DLF's faglige kontor