Fysisk én bog - indholdsmæssigt flere bøger og artikler, hvis samling i ét bind med titlen "Etik og dannelse i skolen" dog ikke virker specielt velbegrundet. Bidragene er hver for sig lødige og velskrevne, men kun få af forfatterne ekspliciterer deres bidrags relation til skolen og dens dannelsesopgave.

Samlingens længste bidrag (159 sider, cirka halvdelen af bogen) er Jørgen Husteds reflekterede og diskuterende gennemgang af moraldiskursens udvikling fra Platon over Hume til det modernes to etiske hovedpositioner: Immanuel Kants pligtetik og nytteetikken (utilitarismen) repræsenteret først og fremmest ved John Stuart Mill. Husted argumenterer for, at ingen af positionerne opfanger de grundlæggende pointer i vores almindelige moralske tænkning. Som alternativ udfolder han common sense-etikken som en blanding af pligtetik og konsekvensetik. Husted redegør på dette grundlag for fire moralske grundværdier, som folder sig ud under de to klassiske hovedoverskrifter kærlighed og respekt. Under kærlighed, som relaterer sig til Lykkeprincippet, identificeres ikke-skadevolden og godgørenhed som grundværdier, mens der under respekt, som relaterer sig til Kants "Det kategoriske imperativ", argumenteres for selvbestemmelse og retfærdighed. Alle kan have glæde af at læse Husteds fremstilling og i deres kommunikation og handlinger forholde sig til de moralske grundværdier - også lærere og lærerstuderende.

I "Fortælling og etik" peger Svend Bjerg på, at moral skal læres, og at etisk opdragelse går ud på at fortælle de rette historier for barnet, således at de går barnet i blodet. Han diskuterer desuden forholdet mellem moral som debat om og praktisering af det gode liv og regler, som normerer vores handlinger.

John Rydahl argumenterer for, at skolens opgave må fortolkes som en dobbeltopgave - kundskaber og færdigheder og dannelse kan ikke skilles ad. Rydahl fremhæver lærer-elev-relationen som et etisk forhold og undervisningens hensigt som elevernes etiske udvikling. I en analyse af formålsparagraffen, fagenes formål og deres slut- og trinmål identificerer Rydahl 15 etiske påvirkningskategorier, som igen bliver til fem hovedgrupper.

Artiklen "Pædagogik som filosofisk praksis - hvorfor og hvordan arbejde med den etiske og eksistentielle dimension i undervisningen?" af Finn Thorbjørn Hansen giver fyldige og relevante svar på både hvorfor og hvordan. Forfatteren diskuterer udfordringer, der begrunder den aktuelle optagethed af etik og filosofi i pædagogikken, og gennemgår to aktuelle tilgange til filosofisk praksis, nemlig Filosofi med børn (i skolen) og Sokratisk dialoggruppe (i voksenuddannelserne).

Samlingens sidste artikel (af Paul Leer-Salvesen og Levi Geir Eidhamar) er en ligeledes relevant fremstilling af etiske grundprincipper i forskellige religioner og livssyn.