Diskussionen om professionsstrategiens anvendelighed rejstes på kongressen 2006 af Flemming Thisted og undertegnede. Vi funderede over professionsstrategiens evne til at afbøde folketingsflertallets amokløb mod folkeskolen: registrering af alt, der rører sig, kontrollitis og mistillid til lærernes evne til at løse den pædagogiske opgave. Jeg tvivler stadig - stående midt i den lokale kamp for tid til meningsløse elevplanskriverier - hovedrystende afventende ministeriets kommende test af mine elever. Folketingsflertallet tog ikke lærerprofessionens massive afvisning af disse to mistillidsdokumenterende nyskabelser alvorligt.

Når nu Folketinget netop ikke lyttede til vores pædagogiske argumenter, hvilke argumenter skulle vi da have fremført i stedet? DLF's nye arbejdsgruppe om professionsstrategi (omtalt i Folkeskolen nummer 47) må pege på nye veje, ikke blot mere af det samme. Vi er for lette at overse.

Jeg ønsker held og lykke til arbejdsgruppen. Det er sandt nok, at vi er mange, der »ikke generelt er bevidst om, hvad strategien betyder«, som der står i arbejdsgruppens kommissorium. Pøj, pøj.