»Der skal skabes rammer, der gør det muligt at undervisningsdifferentiere i praksis. Herunder mulighed for mere holddeling«. Sådan siger Charlotte Rønhof fra Dansk Industri, der tilsyneladende har startet en veritabel kampagne for genindførelse af regulær niveaudeling i folkeskolen.

Men den form for holddeling har intet med undervisningsdifferentiering at gøre. Det, Charlotte Rønhof og Dansk Industri her taler om, hedder elevdifferentiering. Og elevdifferentiering blev definitivt lagt i graven, da Danmark indførte enhedsskolen ved lov i 1993. Fra da af skulle arbejdet med eleverne ikke længere differentieres på undervisningens mål, men på dens midler. Ikke flere dummeklasser, tak.

Dagens skoledebat viser, at denne afgørende sondring er ved at skride. Ikke kun for udenforstående, men også for undervisningsministeren, forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet og på seminarierne. Skrider den ret meget længere, ender det formentlig med, at den vigtigste landvinding ved '93-loven bliver sat over styr. Danmark risikerer at rutsche tilbage i den ineffektive, samfundsopsplittende, niveaudelte skole, som selv OECD's alt andet end »røde« eksperter direkte har advaret imod. For eksempel i rapporten »Explaining Student Performance« fra 2006, der bygger på Pisa, Timms med videre.

Stærke kræfter til højre for midten har aldrig forligt sig med enhedsskolen. De vejrer morgenluft, og enhedsskolens forsvarere har slet ikke paraderne oppe.