Det er tredje bog om Andreas, lillebror Filip, far Bjarne og den døde mor Judy. Selvfølgelig også og ikke mindst om Andreas' kærlighed Monika.

I denne bog fyrer han hende. Han har opdaget, at hun kærester lidt med en anden, og med bagvendt logik skynder han sig at fyre hende, så han kan blive hendes ven og fortsætte med at se hende. Og så må han jo så selv ud at prøve at finde en ny - hvordan tænker han meget over. Samtidig beskriver bogen hans møde med nogle kulturelle fænomener, som er helt uden for hans verden. Monika begynder på gymnasiet, og de mennesker, hun møder der, har en anden kulturel ballast end Andreas fra Enghave Plads. De laver jokes om Strindberg og refererer til Wagner. Andreas drøner hver gang ned på biblioteket for at finde ud af, hvem eller hvad det lige var, de talte om. Det er ikke nemt kun at være bedste ven med Monika, og Andreas bliver syg af al sin kredsen om hende. Han sover ikke, men går i stedet lange ture i frostklare nætter og bliver en nat fundet kun iført underbukser i en snedrive.Personkredsen i bogen består af nogle herlige mennesker, man bliver glad for at have mødt - lidt skæve indimellem, men ikke mere, end at de er genkendelige. Så selv om historien om Andreas og Monika er ved at være lidt tynd, kan man stadig nyde gensynet med personerne i hans omgivelser. Sproget flyder og er troværdigt i Andreas' mund. Det er en jeg-fortælling og giver et indblik i drengeverdenen omkring de 16 år. Og vil pigerne læse med, kan de erfare, at under hver cool fyr gemmer der sig en usikker dreng, der heller ikke har styr på det hele.