For 25 år siden

Alternativt videosystem til undervisningsbrug

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Styrelsen for Landscentralen for Undervisningsmidler har på et møde besluttet, at VHS-systemet kan anvendes som alternativt videosystem for statsinstitutioner. I den fremtidige rådgivning over for øvrige undervisningsinstitutioner vil landscentralen ligeledes anbefale brugen af VHS-systemet som alternativt videosystem.

Med anbefalingen af VHS-systemet lægger man sig ikke fast på nogen enkelt model eller speciel udførelse.

Det skal understreges, siger Landscentralen, at U-matic-systemet giver såvel den bedste billed- som lydkvalitet af samtlige videokassette-systemer. Stilles der derfor krav om god billed- og lydgengivelse, må U-matic-systemet foretrækkes. Dette vil for eksempel være tilfældet ved kopiering af videooptagelser.

Folkeskolen nummer 37,

september 1981