Bliv dåserydder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En sodavandsdåse har værdi - også når den er tom. Derfor skal den ikke i skraldespanden, men afleveres til genbrug. Det er hovedbudskabet i Dansk Retursystems skolekampagne »Dåserydderen 2006«, som retter sig mod 3.-5.-klasser. Kampagnen skal lære eleverne om genbrug, affald og miljø og indeholder både opgaver, undervisningsmaterialer og underholdning i form af spil. De bedste klasser i hvert amt vinder pengepræmier, og undervejs vil der også være mulighed for at vinde for eksempel en tur til Kattegatcentret eller Experimentarium. Kampagnen afholdes i uge 45, men du skal skynde dig at tilmelde din klasse på hjemmesiden www.daaserydderen.dk

Her kan du også finde undervisningsmaterialer og fakta om miljø og genbrug.